

De fire principper for økologisk jordbrug
Økologisk jordbrug er baseret på fire etiske principper der udtrykker hvad økologisk jordbrug kan bidrage med til verden, og giver en vision for at forbedre alt jordbrug i en global sammenhæng.
Disse principper er de rødder som økologisk jordbrug vokser og udvikler sig fra.
Sundhedsprincippet
Økologisk jordbrug bør opretholde og forbedre jordens, planternes, dyrenes, menneskenes og planetens sundhed som en udelelig enhed.
Økologiprincippet
Økologisk jordbrug bør bygge på levende økologiske systemer og kredsløb, samarbejde med dem, efterligne dem og hjælpe med at bevare dem.
Retfærdighedsprincippet
Økologisk jordbrug bør bygge på forhold der sikrer retfærdighed med hensyn til det fælles miljø og livsmuligheder.
Forsigtighedsprincippet
Økologisk jordbrug bør drives på en forsigtig og ansvarlig måde for at beskytte nuværende og fremtidige generationers sundhed og trivsel og tage vare på miljøet.
Den fulde forklaring af de fire principper kan hentes på nitten sprog fra IFOAM’s hjemmeside.
Principperne for økologisk jordbrug er resultatet af en to år lang, åben og meget omfattende proces gennemført af IFOAM, verdensorganisationen for økologisk jordbrug, i 2003-2005.
En arbejdsgruppe blev udnævnt til at formulere udkast til nye principper og forestå fire verdensomspændende konsultationsrunder med interessenter i og udenfor økologisk jordbrug.
Hugo F. Alrøe, seniorforsker i ICROFS, var medlem af arbejdsgruppen, der havde otte medlemmer fra seks kontinenter.
|
Læs mere om processen... (på engelsk)
Se også Ecowiki.org... (på engelsk)
|