ICROFS International Centre for Research in Organic Food systems
icrofs
 
ICROFS Dansk
ICROFS English
 

 

ICROFS Organisation

Søg i det åbne arkiv:

 

 

Der er flere søgefunktioner på www.orgprints.org

ICROFS

ICROFS Research

Find forskning med ICROFS' søgemaskine ...

ICROFS


ICROFS Research

Forskningsprogrammet Organic RDD 2 løber i perioden 2014-2018.
Læs mere...

 

Forskningsprogrammet Organic RDD løb i perioden 2011-2013 og bestod af 11 økologiprojekter.Læs mere...

 

Forskningsprogrammet FØJO III løb fra 2006-2010 og bestod af 15 projekter.Læs mere...

Vidensyntesen om Udvikling, Vækst og Integritet i den Økologiske Sektor.

Læs mere...

ICROFS

 

ICROFS Research

EU støtter økologisk forskning i Europa. Læs mere...

 

Hovedidéen bag CORE organic er at koordinere forsknings-programmer mellemde 21 partnerlande. Læs mere...

 

TP Organics

"TP Organics" er en europæisk platform for forskning i økologiske fødevaresystemer. Læs mere...


EU forskningsprojektet SOLID om bæredygtig, økologisk og "low input" mælkeproduktion, som løber fra 2011-2016. Læs mere...

 

Formålet med EU-projektet, VOA3R, er deling af forskning i jordbrug, fødevarer og miljø. Læs mere...

ICROFS


Cow - ICROFS International Centre for Research in Organic Food Systems

 

Markedsdrevet, højværdi økologisk kødproduktion
med robuste dyr (SUMMER)


Trods det stigende marked for økologiske produkter er den økologiske kødproduktion kun svagt udviklet for svin, fjerkræ og ungkvæg. Derfor udpeger projektet en udviklingsvej for disse produktionsgrene ved at øge den fysiske og smagsmæssige kvalitet af kødprodukter, så de adskiller sig fra konventionelle pro-dukter, og på den måde kan retfærdiggøre en merpris.

Se projektets hjemmeside her.

 

For eksempel undersøger projektets forskere hvor meget fouragering af frilandsafgrøder kan bidrage til forsyningen af næringsstoffer hos svin og fjerkræ, og hvordan det påvirkes af fx slagtealder. De undersøger også dyrenes gang på friland, lokale ressourcer til fodring samt dyresundhed og -velfærd.

 

SUMMER stiller skarpt på produktudvikling og markedsføring og har derfor et klart kommercielt fokus.

 

Projektet bidrager især til at løsning af udfordringerne indenfor nye højværdiafgrøder / fremtidens robuste produktion med drøvtyggere / økologisk svineproduktion.

 

2013: Status og aktiviteter:

Der er gennemført en række forsøg med ungkvæg, slagtekyllinger og slagtesvin på friland, og der er foretaget interview med centrale aktører indenfor afsætning af højværdikødprodukter.

I forhold til oksekødsproduktion har det vist sig, at tyrekalve af malkekvægsrace i forhold til produktkvalitet udmærket kan færdigfedes på græs, og at anvendelse af en urteblanding i stedet for kløvergræs forbedrer vitamin-indhold og fedtsyresammensætning.  Det er endvidere vist at det var muligt at producere tyre på græs over to græsningssæsoner og slagtet ved en alder på ca 16 måneder. Krydsningstyre (Dansk Holstein x Limosine) voksede hurtigere end kvier af samme krydsningskombination og tenderede også til en højere tilvækst end tyre af ren Dansk Holstein. Håndteringen af tyrene på græs forløb fint, men et højt aggressionsniveau omkring slagtningen påvirkede kødkvaliteten negativt.   

For slagtekyllinger har det vist sig at der er en vigtig vekselvirkning mellem genotype, fodring og bensundhed/bevægeproblemer. Forskellen i fodring var en typisk foderblanding til kyllinger og en foderblanding af dansk producerede proteinfodermidler, og foderoptagelsen af sidstnævnte var markant lavere end den normale foderblanding, mens fourageringsaktiviteterne på udearealet blev forøget. Der var meget stor forskel i væksthastigheden mellem langsomt voksende kyllinger (Sussex SU51 og Sasso T851) og den slagtekylling, der typisk anvendes i Danmark (JA757). JA757 fodret med normalt proteinindhold i foderet viste bevægeproblemer selv under de relativt ekstensive betingelser som forsøget blev gennemført under. Mere langsomt voksende kyllinger viste ikke denne tendens ligesom den var mindre udtalt, når JA757 havde en lavere optagelse af tilskudsfoder. Lavere foderstyrke kan betyde en lavere mørhed af kødet, men ved en slutfodring med høj foderstyrke i de sidste 2 uger kunne denne effekt elimineres. I perioden oktober til december 2013 gennemføes en undersøgelse af hvordan denne effekt kan implementeres i praksis.  Udover de traditionelle parametre som tilvækst, foderudnyttelse og produktkvalitet undersøgtes også i forsøgene, hvorledes fjerkræets immun-kompetence påvirkes af de gennemførte forsøgsbehandlinger.  Her er det vist, at der er forskelle mellem afstamninger for base-line immunfunktioner, idet den afstamning med det laveste vækstpotentiale (SU51) ser ud til at have flere monocytter og lymfocytter samt antistoffer end den afstamning med det største potentiale JA757 – og forskellen var især tydelig når JA757 havde en høj foderoptagelse og væksthastighed.  Dette stemmer overens med hypotesen om, at lavere vækstrate giver mulighed for at udvikle et mere robust immunsystem.

Mht. slagtesvin på friland viser forsøgene, at et reduceret niveau af tilskudsfoder medførte, at svinene kunne ’hente’ 10-50 % af deres energi behov ved fouragering på frilandsarealet, mest hvis afgrøden var jordskokker og mindst ved kløvergræs. Det betyder en 10-60 % højere ’foderudnyttelse’ vurderet ved tilvækst pr kg tilskudsfoder, hvilket demonstrerer et potentiale for at spare tilskudsfoder. Samtidig blev kødprocenten meget høj, mens den daglige tilvækst omvendt blev reduceret, når niveauet af tilskudsfoder blev reduceret. Der var stor effekt af race på de opnåede produktionsresultater, idet den ’moderne’ racekombination (DYL) også ser ud til at klare sig bedst i systemer baseret på fouragering i forhold til en krydsning baseret på den ’gamle’ engelske race, Tamworth. Den restriktive fodring reducerer imidlertid mørheden især af kammen, hvilket kun delvis kan afhjælpes ved længere modningstid.
Der er ingen tvivl om, at der til denne produktionsform knytter sig nogle immaterielle kvaliteter dokumenteret ved den interesse som der er vist ved afsætningen af det producerede kød gennem Friland A/S, men der er også behov for initiativer der sikrer en bedre sensorisk kvalitet af kødet.

I forhold til udvikling af markeds strategier viser fokus-gruppe interviews med forbrugere og interviews med kokke og kød-indkøbere, at tilgængelighed, dyrevelfærd og information er meget væsentlige indsatsområder sammen med fokus på produktets spisekvalitet, dvs. smag, mørhed og saftighed. Med udgangspunkt i de produktionsstrategier der er anvendt i nærværende projekt viste forbrugerundersøgelser at de var meget positive overfor de testede produktionsmetoder, men det var alligevel opfattelsen at det vil være vanskeligt at opnå en højere merpris end der pt betales for økologisk kød. Dette understreger vigtigheden at de biologiske faktorer der kan bruges til at nedbringe produktionsomkostningerne og herunder især foderomkostningerne vil være vigtige. 

Samtidig er der imidlertid forskelle mellem svinekød, oksekød og fjerkrækød i forhold til hvad der opfattes som høj kvalitet, hvilket skal udnyttes i udvikling af produktions- og markedsstrategier af kød fra de tre dyrearter.

 

 

2012: Status og aktiviteter:

Der er indtil nu gennemført en række forsøg med ungkvæg, slagtekyllinger og slagtesvin på friland, og der er foretaget interview med centrale aktører indenfor afsætning af højværdikødprodukter.

Projektet har vist at tyrekalve af malkekvægsrace i forhold til produktkvalitet udmærket kan færdigfedes på græs, og at anvendelse af en urteblanding i stedet for kløvergræs forbedrer vitamin-indhold og fedtsyresammensætning.  I forlængelse heraf undersøges produktion og produktkvalitet hos krydsningsdyr (malkerace x kødkvægsrace), der færdigfedes på græs.

Mht. foder fokuseres på dansk producerede proteinkilder og det undersøges, hvor meget ernæringsværdi kyllingerne kan hente ved fouragering i udearealet under forskellige betingelser. Endvidere undersøges betydning af en slutfedning. Der foreligger ikke færdigbearbejdede resultater endnu, men umiddelbart tyder det på at der er behov for at være opmærksom på risiko for bevægeproblemer ved for stærk fodring af den slagtekylling, der typisk anvendes i Danmark (JA757) selv under de relativt ekstensive betingelser som forsøget blev gennemført under. Mere langsomt voksende kyllinger viste ikke denne tendens.

De langsomt voksende kyllinger er karakteriseret ved en mindre andel af brystkød og en større andel af lårkød. I det videre forløb vil det blive undersøgt hvordan udnyttelsesmulighederne af lårkød kan forbedres. 

Mht. slagtesvin på friland viser forsøgene, at et reduceret niveau af tilskudsfoder medførte, at svinene kunne ’hente’ 10-50 % af deres energi behov ved fouragering på frilandsarealet, mest hvis afgrøden var jordskokker og mindst ved kløvergræs. Samtidig blev kødprocenten meget høj, mens den daglige tilvækst omvendt blev reduceret, når niveauet af tilskudsfoder blev reduceret. Der var stor effekt af race på de opnåede produktionsresultater, idet den ’moderne’ racekombination (DYL) også ser ud til at klare sig bedst i systemer baseret på fouragering i forhold til en krydsning baseret på den ’gamle’ engelske race, Tamworth. Der foreligger endnu ikke målinger på kødkvaliteten, men der er ingen tvivl om, at der til denne produktionsform knytter sig nogle immaterielle kvaliteter dokumenteret ved den interesse som der er vist ved afsætningen af det producerede kød gennem Friland A/S.

Udover de traditionelle parametre som tilvækst, foderudnyttelse og produktkvalitet undersøges også i forsøgene, hvorledes dyrenes immun-kompetence påvirkes af de gennemførte forsøgsbehandlinger. 

 

 

2011: Status og aktiviteter:
Markedsdrevet, højværdi økologisk kødproduktion med robuste dyr
Mens der er et stigende marked for økologiske produkter generelt, er den økologiske kødproduktion kun svagt udviklet. Det gælder svin, fjerkræ og ungkvæg. Blandt årsagerne er, at produkter heraf kræver en væsentlig større merpris i forhold til konventionelle produkter sammenlignet med andre økologiske
varer, uden at produktets fysiske og sensoriske kvalitet isoleret set berettiger hertil. På denne baggrund er den overordnede arbejdshypotese i projektet, at en udviklingsvej for den økologiske kødproduktion er at producere produkter, der såvel i fysisk/sensorisk kvalitet som i immateriel kvalitet adskiller
sig markant fra konventionelle produkter, således at en væsentlig merpris kan retfærdiggøres. Nogle væsentlige immaterielle kvaliteter er at dyrene går på friland, at fodringen baseres på lokale ressourcer og at dyrenes sundhed og velfærd understøttes. I projektet undersøges disse kvaliteter, mens der samtidig fokuseres på udseende, udskæringer, smag, og teknologisk kvalitet af de færdige produkter, inklusiv forbruger præferencer. Specifikt undersøges hvor meget fouragering af frilandsafgrøder kan bidrage til næringsstofforsyningen hos svin og fjerkræ, og hvordan dette påvirkes af genotype og slagtealder samt hvordan produktkvaliteten påvirkes og hvordan dyrenes robusthed udtrykt ved deres immunkompetencer påvirkes af frilandsproduktionen. Endvidere undersøges hvordan afgræsning med ungtyre kan praktiseres og hvordan urteberigelse af græsningen påvirker produktkvalitet hos unge tyre samt hvordan krysningsdyr
mellem malkeracer og kødkvægsracer kan forbedre ressourceudnyttelse og produktkvalitet hos ungtyre og kvier. På grundlag af forbrugerundersøgelser og professionelle indkøberes erfaringer udvikles markedsstrategier for sådanne højkvalitets- (og højværdi-) produkter. Projektet er sin startfase. De foreløbige resultater indikerer, at svin er i stand til at optage betydelige mængder jordskokker uden, at det påvirker tilvæksten og kødprocenten negativt.
Erfaringer fra besøg hos franske producenter af højkvalitets fjerkrækød tyder på, at de parametre der er i spil til opnåelse af den høje kvalitet er: 1) langsomt voksende genotyper med højere slagtealder end vi kender i DK, 2) adgang til stort udeareal med vegetation, 3) relativt små flokke, 4) forskellige fodringsstrategier uden fiskemel og med høj andel af forskellige kornsorter samt frø af bælgplanter
mm, 5) i visse tilfælde mælkeprodukter i slutfedningen, 6) en historie der knytter produktet til et lokalt område. Der er gennemført et fodringsforsøg med DH tyrekalve, hvor kalvene gennem de sidste to måneder før slagtning blev fodret enten med frisk afgrøde af græs-kløvergræs eller med frisk afgrøde af urter mhp
at skabe markante forskelle i fedtsyresammensætning og smag i forhold til traditionelt fodrede slagtekalve. Forsøget er under opgørelse og kødet er klar til analyser.
I forhold til udvikling af markeds strategier viser den foreløbige analyse af fokus-gruppe interviews med forbrugere og interviews med kokke og kød-indkøbere, at tilgængelighed, dyrevelfærd og information er meget væsentlige indsatsområder sammen med fokus på produktets spisekvalitet, dvs. smag, mørhed og saftighed. Samtidig er der forskelle mellem svinekød, oksekød og fjerkrækød i forhold til hvad der opfattes som høj kvalitet, hvilket skal udnyttes i udvikling af produktions- og markedsstrategier af kød fra de tre dyrearter.

 

Projektet er et samarbejdsprojekt inden for AU-DJF.

Hent projektets publikationer (Organic Eprints)

Projektleder

John E. Hermansen
Århus Universitet
Blichers Allé 20, Postboks 50
8830  Tjele

Tlf.:       87 15 80 17
E-mail:   John.Hermansen@djf.au.dk

 




ICROFS Research

International forskning

ICROFS sekretariatet initierer, koordinerer og deltager i internationale forsknings-akvititeter.

 

EU forskning

Gennem de seneste år har EU financieret et stigende antal forskningsprojekter i økologiske jordbrug og fødevaresystemer.

 

SOAR
Link til Danish Research School for Organic Agriculture and Food Systems (SOAR).

ICROFS

 

ICROFS Publications

www.okologgen.dkFølg forskerne på video

Økologgen viser film og fotos fra løbende økologiske forsøg. Følgde enkelte forsknings-projekter på okologgen.dk.


ICROFS

 

ICROFS Publications

Tidligere nyhedsbreve
Find tidligere numre af ICROFS' nyhedsbrev.

Læs mere...

 

Tidligere Føjo e-nyt
Find tidligere Føjo e-Nyt fra før 2009. Læs mere...

 

Økoforsk

Intern kommunikationsservice fra tiden før ICROFS, da centret hed FØJO. Her findes megen information om økologiforskning fra før 2009.

Læs mere...

 

Bøger og rapporter

Find tidligere bog- og rapport-udgivelser fra ICROFS og det tidligere Føjo.

Læs mere...


Vidensynteser

Find information om ICROFS' vidensyntese.

Læs mere...

ICROFS










 

 
ICROFS


Rapporter venligst tekniske problemer til sitets webmaster

ICROFS Dansk ICROFS English