ICROFS International Centre for Research in Organic Food systems
icrofs
 
ICROFS Dansk
ICROFS English
 

 

ICROFS Organisation

Søg i det åbne arkiv:

 

 

Der er flere søgefunktioner på www.orgprints.org

ICROFS

ICROFS Research

Find forskning med ICROFS' søgemaskine ...

ICROFS


ICROFS Research

Forskningsprogrammet Organic RDD 2 løber i perioden 2014-2018.
Læs mere...

 

Forskningsprogrammet Organic RDD løb i perioden 2011-2013 og bestod af 11 økologiprojekter.Læs mere...

 

Forskningsprogrammet FØJO III løb fra 2006-2010 og bestod af 15 projekter.Læs mere...

Vidensyntesen om Udvikling, Vækst og Integritet i den Økologiske Sektor.

Læs mere...

ICROFS

 

ICROFS Research

EU støtter økologisk forskning i Europa. Læs mere...

 

Hovedidéen bag CORE organic er at koordinere forsknings-programmer mellemde 21 partnerlande. Læs mere...

 

TP Organics

"TP Organics" er en europæisk platform for forskning i økologiske fødevaresystemer. Læs mere...


EU forskningsprojektet SOLID om bæredygtig, økologisk og "low input" mælkeproduktion, som løber fra 2011-2016. Læs mere...

 

Formålet med EU-projektet, VOA3R, er deling af forskning i jordbrug, fødevarer og miljø. Læs mere...

ICROFS


Cow - ICROFS International Centre for Research in Organic Food Systems

 

Rødder og kompost – økologisk dyrkning med begrænset tilgængelighed af næringsstoffer (RoCo)


Målet om at udfase brugen af konventionel husdyrgødning gør det sværere at sikre næringsstoffer til øko-logiske afgrøder. Den udfordring for økologien søger projektet RoCo at løse ved at finde sorter af hvede, løg og salat med bedre og dybere rodvækst, og desuden ved at udvikle andre kilder til gødning gennem kompostering og recirkulering af næringsstofkilder fra byerne.


Projektet vil også undersøge, hvad der kan gøre gødningerne acceptable for forbrugerne og de økologiske landmænd. Projektet udvikler og tester produkter og brødbagning, og vil for eksempel demonstrere forsøgsdyrkning af hvede og grønsager. Demonstrationselementer inddrages i alle dele af projektet.

 

Projektet bidrager især til at løsning af udfordringerne indenfor nye højværdiafgrøder / robust planteproduktion

Projektet er et samarbejdsprojekt mellem: KU-LIFE, AU-DJF, KomTek Environment Ltd., Solum A/S, Videncenter for Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Økologisk Landsforening, KU-FOI.

 

2012: Status og aktiviteter:


Vi har udviklet og opstillet et rhizotronsystem, som gør det muligt af følge rodvæksten og kvantificere både vertikal og horizontal rodudbredelse. Vi har indtil nu gennemført 3 forsøg med vårhvede sorter og et forsøg med salatsorter i dette rhizotronsystem. Derudover har vi gennemført 2 forsøg med vårhvede i vandkultur som en mere simpel screeningsmetode for rodegenskaber.


Vi har udvalgt et antal sorter af vårhvede, både aktuelle sorter af almindelig vårhvede, sorter af spelt og emmer og enkelte ældre sorter, sådan at vi har sikret en stor genetisk variation i det materiale vi måler på. Vi har opnået resultater der viser store forskelle i tidlig rodvækst imellem sorter af vårhvede, både i total rodvækst, initiering af rodforgreninger, fordeling af rødderne i jorden og rodhårsdannelse, og sådanne forskelle er også fundet imellem de aktuelle sorter. I forsøget så der ud til at være væsentlige forskelle i hvor tidligt dannelsen af siderødder starter, hvor tæt de dannes langs hovedrødderne og hvor lange de
bliver. For salat fandt vi primært forskelle i rodhårsdannelse, mens et forsøg med løgsorter vil blive gennemført i starten af 2013.


Resultaterne bruges inden for projektet til at udvælge sorter både til markstudierne, og til studier af om forskelle i rodvækst også fører til forskelle i sorternes evne til at udnytte næringsstoffer fra mere sværttilgængelige kilder som kompost. I projektet arbejder vi med recirkulering af næringsstoffer fra forskellige typer byaffald, for at bruge det som næringsstofkilde til økologisk jordbrug. Vi har fremstillet kompost baseret på en række forskellige byaffaldskilder, med næringsrige elementer som som frugt-og grøntaffald eller spildevandsslam, kombineret med strukturgivende elementer som f.eks. have-park affald. De komposttyper, som er fremstillet indtil nu, er relativt næringsstoffattige
og især egnede til jordforbedring, og de kan tilføre en betydelig mængde fosfor. Det er også planen at fremstille mere næringsrig kompost som skal være egnet til brug som placeret gødning.

 

Vi arbejder både med nogen af de kilder til byaffald som er relativt uproblematiske at anvende, og andre, f.eks. spildevandsslam, som er mere problematiske og som ikke er tilladt til brug i økologisk jordbrug. Ved en analyse af de potentielt tilgængelige kilder af næringsstoffer fra byaffald har vi fundet, at ressourcerne er store nok til at opfylde det meste af behovet for næringsstofimport i det økologiske jordbrug. Men dette er beregnet udfra den
nuværende situation hvor økologisk jordbrug udgør ca. 7% af det danske landbrugsareal.
Samtidig kræver det, at vi også anvender de mere problematiske kilder. Hvis vi kun vil bruge f.eks. kildesorteret husholdningsaffald og have-park affald, er der kun ressourcer til at forsyne en meget begrænset del af næringsstofbehovet i økologisk jordbrug. Recirkulering af næringsstoffer fra byaffald er både en central del af idegrundlaget bag økologisk jordbrug og noget der er stor modstand imod, vel især på grund af risikoen for, at det kan føre til forurening af økologisk jord og fødevarer.

 

Vi har udviklet en interviewguide og gennemført interviewundersøgelser med både forbrugere og økologiske landmænd, for at undersøge deres holdninger til denne recirkulering. Resultaterne giver et spændende billede af de forskellige holdninger og argumenter omkring recirkulering af byaffald, som bidrager til forståelsen af hvor langt det kan være acceptabelt at gå i denne retning, og hvad det vil kræve for at det i højere grad kan accepteres af forbrugere og landmænd. Resultaterne vil i løbet af 2013 blive brugt til diskussion af regeludvikling omkring recirkulering, bl.a. på møder med medlemmer af Økologisk Landsforening. I 2012 har vi gennemført markforsøg med kombinationer af komposttyper og hvedesorter med forskellig rodvækst, forsøgene vil blive fortsat i 2013. Komposttyperne har alle givet øget udbytte og proteinindhold i hveden, men effekterne var små og ikke signifikante. Resultaterne tyder på nogen interaktioner, f.eks. ser sorten ”Taifun”, som viste god rodvækst i rhizotronstudierne, også en god konkurrenceevne overfor ukrudt og en større stigning i glutenindhold efter kompostgødskning end de andre sorter. Det er endnu ikke analyseret om disse intearktioner er statistisk signifikante.

 

Et andet hovedformål med forsøgene er demonstration af projektet og dets arbejdsområder, og endelig skal der i forsøgene produceres hvedeprøver der skal bruges i studier af bagekvalitet og virkningen af kompostgødning. Vi har derfor valgt to lokaliteter, henholdsvis i Jylland og på Sjælland, for at så mange som muligt får chance for at besøge forsøgene på åbent hus dage. Vi har udvalgt arealer med en forhistorie af økologisk planteavlsbrug, hvor vi forventer relativt lav næringsstoftilgængelighed som udgangspunkt.
Vi ønsker netop at teste sorter og gødninger under forhold, der mest muligt ligner dem vi kan forvente i en fremtid, hvor brugen af konventionel husdyrgødning er udfaset fra økologisk jordbrug. Arbejdet med bageforsøg er gået i gang, først med undersøgelser af betydningen af forskellige tilsætninger og deres betydning for bageresultatet. Vi har primært arbejdet med hybenpulver og malt, som p.g.a. indhold af henholdsvis C vitamin og amylase kan bidrage til et bedre bagersultat. Dette arbejde vil fortsætte i 2013 i samarbejde med bagerrier. Målet er
at forbedre muligheden for at producere godt brød fra økologisk produktion, også når importen af konventionel husdyrgødning er ophørt og der må forventes økologisk hvede med relativt lavt proteinindhold.

 

Arbejdet med bagekvalitet af hvede fra markforsøgene er lige startet med hveden høstet i 2012. Da komposten øgede glutenindholdet i de høstede hvedeprøver, har vi forhåbning om interessante resultater og vekselvirkninger. En sidste aktivitet er at udvikle rådgivning omkring brug af gødning, grøngødning og sædskifte. En vigtig del af dette arbejde er at udbrede brugen af den hollandske NDICEA model som et redskab til at analysere og udvikle gødskning og sædskifte på økologiske landbrug. Dette arbejde foregår i samspil med andre projekter hvor der allerede arbejdes med tilpasning af NDICEA til danske forhold. Arbejdet er ikke færdigt, men er kommet så langt, at modellen nu kan bruges i praksis i Danmark. Aktiviteterne i RoCo er gået i gang i 2012 med videre tilpasning af modellen til brug i Danmark, formidling til brugere og simulering af case-studier som skal forberede yderligere formidling til landmænd og rådgivere i 2013.

 

2011: Status og aktiviteter:

Det første studie af sortsforskelle i vårhvede er gennemført. Vi har udviklet og opstillet et system, hvor planterne dyrkes i gennemsigtige rør så vi kan følge og kvantificere rodvæksten. Planterne etableres i siden af røret, sådan at plantens horisontale afstand til de forskellige dele af rørets overflade varierer. Dermed får vi mulighed for at kvantificere ikke bare rodsystemets samlede tilvækst, men også den rummelige udbredelse både vertikalt og horisontalt. Vi har udvalgt et antal sorter af vårhvede, både aktuelle sorter af almindelig vår-hvede, ca. 50 år gamle vårhvede sorter og sorter af spelt og emmer. På den måde sikrer vi en stor genetisk variation og dermed en bedre chance for at finde vigtige forskelle i rodvækst. Ved sammenligning af nye og gamle sorter får vi mulighed for at evaluere om moderne forædling foretaget ved høj tilgængelighed af næringsstoffer har ført til udvalg af sorter med mindre evne til at klare sig ved lav næringsstoftilgængelighed.


Resultaterne af første studie er ikke opgjort endnu, men der så ud til at være forskelle imellem sorterne i rodudbredelse, og ikke mindst i røddernes forgreningsmønster. De hovedrødder der vokser ud fra frøet og plantens basis afgør rodsystemets overordnede udbredelse, men deres dannelse af siderødder har stor betydning for hvor hurtigt og effektivt rodsystemet kommer i kontakt med jordens næringsstoffer. I forsøget så der ud til at være væsentlige forskelle i hvor tidligt dannelsen af siderødder starter, hvor tæt de dannes langs hovedrødderne og hvor lange de bliver. Forsøg med vårhvede vil blive fortsat i 2012, hvor vi også vil gennemføre tilsvarende forsøg med salat og løg.


Resultaterne vil bl.a. blive brugt til at udvælge sorter både til markstudierne og til studier af om forskelle i rodvækst også fører til forskelle i sorternes evne til at udnytte næringsstoffer fra mere sværttilgængelige kilder som kompost.
I projektet arbejder vi med recirkulering af næringsstoffer fra forskellige typer byaffald, for at bruge det som næringsstofkilde til økologisk jordbrug. Vi er gået i gang med at fremstille flere typer kompost baseret på byaffaldskilder. Der bliver fremstillet kompost med forskellige egenskaber, fra typer som primært er egnede til jordforbedring til mere næringsstofrige typer som skal være egnede til brug som placeret gødning og til gødskning af dyrkningsmedium til udplantningsplanter.

 

Vi arbejder både med nogen af de kilder til byaffald som er relativt uproblematiske at an-vende, og andre, f.eks. spildevandsslam, som er mere problematiske og som ikke umiddel-bart er tilladt til brug i økologisk jordbrug. Ved en analyse af de potentielt tilgængelige kilder af næringsstoffer fra byaffald har vi fundet at ressourcerne er store nok til at opfylde det meste af behovet for næringsstofimport i det økologiske jordbrug, men det er beregnet udfra den nuværende situation hvor økologisk jordbrug udgør ca. 7% af det danske landbrugsareal. Samtidig kræver det at vi også anvender de mere problematiske kilder, hvis vi holder os til kildesorteret husholdningsaffald og have-park affald kan det kun forsyne en meget be-grænset del af næringsstofbehovet i økologisk jordbrug.


Recirkulering af næringsstoffer fra byaffald er både en central del af idegrundlaget bag økologisk jordbrug og noget der er stor modstand imod, vel især på grund af risikoen for at det kan føre til forurening af de økologiske fødevarer. Derfor bliver der også som en del af projektet gennemført interviewundersøgelser med både forbrugere og økologiske landmænd, for at undersøge deres holdninger til denne recirkulering. Målet er at få en forståelse af de holdninger der er, og hvilke årsager der især angives for modvilje imod recirkulering af byaffald. Resultaterne skal bidrage til at forstå hvor langt det er acceptabelt at gå i denne retning, og hvad der kan gøres for at det i højere grad bliver accepteret af forbrugere og landmænd. Der er nu udviklet en interviewguide til dette arbejde, hvor vi forsøger at inddrage både de positive og negative faglige argumenter omkring recirkuleringen og finde ud af hvordan de interviewede forholder sig til de forskellige aspekter. Resultaterne vil senere i projektet blive brugt til diskussion af regeludvikling omkring recirkulering på møder bl.a. med medlemmer af Økologisk Landsforening.


I 2012 og 2013 gennemføres markforsøg med kombinationer af komposttyper og hvedesorter med forskellig rodvækst. Markforsøgene har flere formål. Et formål er at teste virkningen af komposttyper og interaktioner med hvedesorter med forskellig rodvækst. Det andet hovedformål er demonstration af projektet og dets arbejdsområder. Endelig skal der i forsøgene produceres hvedeprøver der skal bruges i studier af bagekvalitet og virkningen af kompostgødning.
Der vil også blive lavet forsøg med bagekvalitet af hvede. Vi vil dels undersøge mulige vekselvirkninger imellem hvedesorter og kompostgødskning fra markforsøgene, og dels arbejde med at udvikle selve bageteknikken. Her vil vi i samarbejde med bagerier studere muligheder for at arbejde med bageprocessen og med tilsætning af naturlige tilsætningsstoffer med det formål at opnå gode bageresultater med mel med relativt lavt proteinindhold, for derved at forbedre muligheden for at producere godt brød fra økologisk produktion, også når importen af konventionel husdyrgødning er ophørt.


En sidste aktivitet er at udvikle rådgivning omkring brug af gødning, grøngødning og sædskifte. En vigtig del af dette arbejde er at udbrede brugen af den hollandske NDICEA model som et redskab til at analysere og udvikle gødskning og sædskifte på økologiske landbrug. Dette arbejde foregår i samspil med andre projekter hvor der allerede er gennemført en tilpasning af NDICEA til danske forhold. Aktiviteterne i RoCo på dette område foregår i 2012.

 

Hent projektets publikationer (Organic Eprints)

Projektleder

Kristian Thorup-Kristensen
KU-LIFE
Højbakkegårds Allé 13
2630  Tåstrup

Tlf.:        35 33 22 16
E-mail:   ktk@life.ku.dk

 

 

 




ICROFS Research

International forskning

ICROFS sekretariatet initierer, koordinerer og deltager i internationale forsknings-akvititeter.

 

EU forskning

Gennem de seneste år har EU financieret et stigende antal forskningsprojekter i økologiske jordbrug og fødevaresystemer.

 

SOAR
Link til Danish Research School for Organic Agriculture and Food Systems (SOAR).

ICROFS

 

ICROFS Publications

www.okologgen.dkFølg forskerne på video

Økologgen viser film og fotos fra løbende økologiske forsøg. Følgde enkelte forsknings-projekter på okologgen.dk.


ICROFS

 

ICROFS Publications

Tidligere nyhedsbreve
Find tidligere numre af ICROFS' nyhedsbrev.

Læs mere...

 

Tidligere Føjo e-nyt
Find tidligere Føjo e-Nyt fra før 2009. Læs mere...

 

Økoforsk

Intern kommunikationsservice fra tiden før ICROFS, da centret hed FØJO. Her findes megen information om økologiforskning fra før 2009.

Læs mere...

 

Bøger og rapporter

Find tidligere bog- og rapport-udgivelser fra ICROFS og det tidligere Føjo.

Læs mere...


Vidensynteser

Find information om ICROFS' vidensyntese.

Læs mere...

ICROFS










 

 
ICROFS


Rapporter venligst tekniske problemer til sitets webmaster

ICROFS Dansk ICROFS English