

Probiotika og foders betydning for sundheden
hos økologisk regnbueørred (OPTIFISH)
I projektet undersøges det, hvordan økologiske fodertyper med indhold af forskellige mængder af marine og vegetabilske foderemner samt med og uden probiotika (mælkesyrebakterier) påvirker regnbueørredens tarm, den bakterielle tarmflora samt overlevelsen hos fisk i forbindelse med infektioner.
|
|
Målet er at skabe en mere bæredygtig produktion ved bedre udnyttelse af tilgængelige økologiske ressourcer, og ikke mindst med henblik på at sikre, at erhvervet ved brug af optimal fodring kan sikre robuste og sunde fisk. Dette vil ikke blot kunne finde anvendelse i økologisk opdræt, men også i det konventionelle fiskeopdræt.
Undersøgelserne vil med stor sandsynlighed kunne bidrage til øget robusthed gennem sygdomsfri yngel.
Projektet bidrager især til at løsning af udfordringerne indenfor forbedret dyrevelfærd / økologisk akvakultur
2012: Status og aktiviteter:
Projektet er mere end halvvejs henne i forløbet og er centreret omkring fodereksperimenter med regnbueørredyngel. Alle undersøgelser i de forskellige arbejdspakker er bundet op på prøvetagninger i forbindelse med fodereksperimenterne. Det første fodereksperiment er afsluttet, hvor
fire foderkoder blev afprøvet, hhv. et konventionelt yngelfoder med og uden probiotika og et specielt fremstillet økologisk yngelfoder også med og uden probiotika. Det tilsatte probiotika er kommercielt tilgængeligt og godkendt som tilsætning til fiskefoder. Under forsøgsforløbet blev der regelmæssigt udtaget prøver (herunder en nulprøve inden foderstart) til molekylære og immunologiske undersøgelser samt traditionel bakteriologisk undersøgelse, hvor fokus var på mave-tarmkanalen. Endvidere blev der udtaget prøver af indre organer til hhv. traditionel bakteriologisk undersøgelse og mulige immunologiske undersøgelser. Ved yngelstørrelse på hhv. 1 g og 4 g blev delgrupper af yngel fodret med de forskellige foderkoder eksperimentelt inficeret med hhv. Flavobacterium psychrophilum og Yersinia ruckeri (begge sygdomsfremkaldende bakterier hos regnbueørredyngel). Dødeligheden blev opgjort, og der blev fortsat udtaget prøver. Selve forsøget blev afsluttet primo 2012. Siden er de udtagne prøver blevet forarbejdet. Resultater fra forsøget viste, at tarmen er koloniseret af bakterier allerede inden startfodring, men mængden af bakterier stiger signifikant i forbindelse med startfodring.
Der skete en ændring i bakteriesammen-sætningen i forbindelse med
fodring. Umiddelbart virker det ikke som om, der er forskelle i grupperne afhængigt af, om fiskene har fået probiotika eller ej, men i stedet er det afhængigt
af, om fiskene er blevet fodret med de konventionelle koder eller de økologiske
koder. Samme resultater kan udledes i forbindelse med de immunologiske
undersøgelser- forskelle ses mellem de økologiske og konventionelle grupper,
uafhængigt af, om der er tilsat probiotika til foderet. De eksperimentelle infektionsforsøg viste, at der ikke var forskel i dødelighed imellem fodergrupperne.
Dog blev der ved de immunologiske undersøgelser fundet, at der var færre af de
sygdomsfremkaldende bakterier i tarmen hos de fisk, der var blevet fodret med
de økologiske foderkoder. Overordnet kunne forsøgsresultaterne tyde på, at der
kunne være nogle fordele forbundet med det økologiske oder, men da der var
ændret på flere foderbestanddele (både olie og protein) mellem de økologiske og
konventionelle koder, kunne man ikke umiddelbart forklare årsagen. Af den
grund er det valgt at koncentrere det andet foderforsøg (opstartet i november
2012) omkring afprøvning af i alt 5 foderkoder (4 økologiske koder, hvor der er en
ændring i ingredienslisten mellem koderne, holdt op mod en konventionel kode
(samme kode som i det første foderforsøg)). Som ved første foderforsøg udtages
der løbende prøver. Når alle undersøgelser opsummeres, forventes det, at vi
får klarlagt, om der er forskel på overlevelsen blandt yngel efter fodring med hhv.
økologisk foder og konventionelt foder, også efter infektion, og der vil kunne gives
et bud på, om nogle af de undersøgte økologiske foderkoder resulterer i en
sundere regnbueørredyngel. Resultaterne vil også give et fingerpeg om, hvorvidt
OPTIFISH projektresultaterne vil være med til at skabe en mere bæredygtig produktion ved en bedre udnyttelse af de tilgængelige økologiske naturressourcer
og ikke mindst muligheden for, at erhvervet ved brug af den mest optimale fodring
opnår en robust og sund fisk. Dette vil ikke bare kunne bruges ved opdræt
af økologisk fisk, men også i det traditionelle opdræt. En mere robust og sygdomsfri yngel vil være nødvendig for en højere produktion, især i forbindelse
med økologisk opdræt.
2011: Status og aktiviteter:
Projektet har været igang i næsten et år, hvoraf de første måneder primært har
bestået af et opstartsmøde med alle projektdeltagere samt ansættelse af en
post.doc. Alle arbejdspakker i projektet er baseret pa prøvetagninger i forbindelse
med fodereksperimenter på regnbueørredyngel. Et stort fodereksperiment er
pt. under udførelse. Fire foderkoder afprøves, hhv. et konventionelt yngelfoder
med og uden probiotika og et specielt fremstillet økologisk yngelfoder, også med
og og uden probiotika. Det tilsatte probiotika er kommercielt tilgængeligt og godkendt som tilsætning til fiskefoder. Der er under forsøgsforløbet regelmæssigt
udtaget prøver (herunder en nulprøve inden foderstart) til molekylære undersøgelser samt traditionel bakteriologisk undersøgelse, hvor fokus er på mavetarmkanalen.
Endvidere er der udtaget prøver af indre organer til hhv. traditionel bakteriologisk undersøgelse og immunologiske undersøgelser. Ved yngelstørrelse på
hhv. 1 g og 4 g er udført eksperimentel infektion med hhv. Flavobacterium
psychrophilum og Yersinia ruckeri (begge sygdomsfremkaldende bakterier hos
regnbueørredyngel) på delmængder af ynglen der fodres med de forskellige foderkoder.
Dødeligheden følges, og der udtages endvidere prøver, både til traditionel
bakteriologisk og molekylærbiologiske undersøgelser samt immunologiske.
De bakteriologiske undersøgelser er blevet foretaget løbende, mens de øvrige
undersøgelser foretages, når alle prøver i forbindelse med forsøget er udtaget.
Nar alle undersøgelser opsummeres, forventes det at vi få klarlagt, om der er
forskel på overlevelsen blandt yngel efter fodring med hhv. økologisk foder og
konventionelt foder, også efter infektion, og der vil kunne gives et bud på, om
den undersøgte økologiske foderkode samt tilsætning af probiotika resulterer i
en sundere regnbueørredyngel. Resultaterne vil også give et fingerpeg om,
hvordan det næste fodereksperiment skal opsættes.
Projektet er et samarbejdsprojekt mellem: DTU-Veterinærinstituttet, KU-LIFE, BioMar A/S, Dansk Akvakultur.
Projektleder
Lone Madsen
Danmarks Tekniske Universitet
Bülowsvej 27
1790 København V
Tlf.: 35 88 68 26
E-mail:loma@vet.dtu.dk
|