ICROFS International Centre for Research in Organic Food systems
icrofs
 
ICROFS Dansk
ICROFS English
 

 

ICROFS Organisation

Søg i det åbne arkiv:

 

 

Der er flere søgefunktioner på www.orgprints.org

ICROFS

ICROFS Research

Find forskning med ICROFS' søgemaskine ...

ICROFS


ICROFS Research

Forskningsprogrammet Organic RDD 2 løber i perioden 2014-2018.
Læs mere...

 

Forskningsprogrammet Organic RDD løb i perioden 2011-2013 og bestod af 11 økologiprojekter.Læs mere...

 

Forskningsprogrammet FØJO III løb fra 2006-2010 og bestod af 15 projekter.Læs mere...

Vidensyntesen om Udvikling, Vækst og Integritet i den Økologiske Sektor.

Læs mere...

ICROFS

 

ICROFS Research

EU støtter økologisk forskning i Europa. Læs mere...

 

Hovedidéen bag CORE organic er at koordinere forsknings-programmer mellemde 21 partnerlande. Læs mere...

 

TP Organics

"TP Organics" er en europæisk platform for forskning i økologiske fødevaresystemer. Læs mere...


EU forskningsprojektet SOLID om bæredygtig, økologisk og "low input" mælkeproduktion, som løber fra 2011-2016. Læs mere...

 

Formålet med EU-projektet, VOA3R, er deling af forskning i jordbrug, fødevarer og miljø. Læs mere...

ICROFS


Cow - ICROFS International Centre for Research in Organic Food Systems

 

Højere produktivet i dansk økologisk planteproduktion (HighCrop)

 

En bæredygtig udvidelse af den økologiske produktion kræver højere og mere stabile udbytter i planteproduktionen. Denne udfordring skal løses samtidig med, at importen af konventionel husdyrgødning udfases, og miljøpåvirkningen reduceres væsentligt.

 

Udfordringen har dannet baggrund for projektet HighCrop, der blev gennemført i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2013.

 

Målet i HighCrop har været at skabe det videnskabelige grundlag for en væsentlig og miljømæssig bæredygtig forøgelse af udbytterne i økologisk planteproduktion.

 

Det har samtidig været målet at udvikle de rådgivningsværktøjer, der gør det muligt for økologiske landmænd at udnytte denne viden.

 

Projektet tog udgangspunkt i to grundlæggende hypoteser:


• Højere udbytter og mindre miljøpåvirkning kan opnås ved at inddrage flerårige energiafgrøder og forbedre styring af kvælstof frigivet fra efterafgrøder, grøngødninger og afgrøderester.


• Lave udbytter i praktisk økologisk jordbrug skyldes et vidensgab mellem forskning og praksis, som kan løses med nye strategiske planlægningsværktøjer.

 

 

 

 

 

Læs mere om

HighCrops

Billedværktøj

her

 

Se projektets hjemmeside her

 

Resultater
Projektets aktiviteter har belyst disse formål gennem nye undersøgelser, analyser af tidligere data, demonstrationsforsøg, interviewundersøgelser hos landmænd, udvikling af beslutningsstøttesystemer og formidlingsaktiviteter:


I forhold til effekter af kvælstofhåndtering og ukrudtstryk på udbytter, N-udvaskning og drivhusgasemissioner er der foretaget statistiske analyser af data fra de langvarige økologiske sædskifteforsøg ved Jyndevad, Foulum og Flakkebjerg, og som i projektet er videreført ved Foulum.

 

Analyserne har bl.a. vist:

  1. Store forskelle i N-udnyttelse afhængig af tidshorisont og form af tilførsel af organisk og mineralsk kvælstof med størst effekt ved tilførsel af gødning eller kvælstofholdige efterafgrøder, men stadig med store langvarige effekter af N-tilførsel

  2. N-udvaskning er på kort sigt bestemt af afgrødedække i efterår og vinter, men på længere sigt også af opbygning af jordens pulje af organisk N, og

  3. Lattergasemissioner fra økologiske plantedyrkningssystemer er i betydelig grad bestemt af tilførsel af N i organisk materiale og i mindre grad af tilførsel af mineralsk N.

I forhold til ukrudt er der primært fokuseret på agertidsel og alm. kvik. Begge arter opformeres hurtigt i økologiske sædskifter med en høj andel af bælgplanter i renbestand (lupin og hestebønner) eller i blandinger med vårbyg. Vårsæd bidrager også til opformeringen af især alm. kvik. Kløver-græs, som afhugges en eller flere gange, har stor effekt på agertidsel, mens alm. kvik kun hæmmes i ubetydelig
grad af denne afgrøde. For alm. kvik gælder det især om at foretage bekæmpelse mellem hovedafgrøderne i form af stubharvninger efter høst og/eller harvninger før såning om foråret. Minisommerbrak har en særlig høj effekt på rodukrudt, hvor både alm. kvik og agertidsel kan bekæmpes med godt (60%). Intensiv og dybtgående jordbearbejdning til 15-20 cms dybde udført efter høst og igen tre uger senere med afsluttende forårspløjning har 80-90% bekæmpelseseffekt mod blandede rodukrudtsbestande. Efterafgrøder har ikke den store effekt på rodukrudt og kan i tilfældet af alm. kvik forårsage en opformering.


Der er udarbejdet et modelkoncept for kvælstofforsyning (gødskning), ukrudtsbekæmpelse (og forebyggelse) og kulstoflagring i jorden til brug for udvikling af strategiske planlægningsværktøjer. Modelkonceptet er baseret på eksisterende modeller og ovennævnte analyse af sammenhænge mellem
dyrkningsfaktorer, kvælstofudbytter og ukrudtsbestand.


Et langvarigt forsøg med økologiske planteavlssædskifter på Foulum er fortsat i en modificeret form. Der er målt udbytter, ukrudtsforekomst, N-udvaskning, lattergasemissioner samt biodiversitet i planteavlssystemer, som varierer med hensyn til grøngødningsafgrøder, energiafgrøder, efterafgrøder og gødskning. Målingerne har blandt andet vist, at konsekvent anvendelse af kvælstoffikserende efterafgrøder kan have næsten samme positive effekt på udbyttet som en helårs grøngødningsafgrøde i sædskiftet, samtidigt med at der er en salgsafgrøde hvert år. Et system med to års grøngødningsafgrøde har givet meget lave samlede udbytter. Recirkulering af høstet grøngødning som gødning i salgsafgrøderne er afgørende for øgede udbytter. I et system hvor en to-årig lucerne-afgrøde høstes,
f.eks. til anvendelse som foder eller biogas, er der i løbet af en 5–årig rotation høstet et samlet tørstof udbytte på niveau med et konventionelt dyrket sædskifte, der inkluderede hamp. Der er målt lav N-udvaskning i afgrøder af lucerne og hamp, uanset gødskningsniveau, mens der er målt høj N-udvaskning
efter både økologisk og konventionelt dyrkede kartofler. Anvendelse af efterafgrøde efter f.eks. efter kartofler havde meget varierende effekt på N-udvaskningen afhængigt af, hvor godt og tidligt efterafgrøden blev etableret.


Der er gennemført forsøg med N-udnyttelse og tab fra mobile grøngødninger. Ensilage og kompost af kløvergræs blev lagret i otte mdr. parallelt med kvæggylle og gylle udrådnet sammen med plantebiomasse. Samlede kvælstoftab og drivhusgasemissioner blev målt, og materialerne blev herefter anvendt i et markforsøg med måling af N-optagelse og lattergas-emission. Samlede drivhusgasbalancer, opgjort i forhold til merudbyttet, viste, at både biogasbehandling og ensilering var strategier med lav emission i forhold til gødningsværdi, mens kompost af kløvergræs derimod havde relativt høje
emissioner i forhold til høstudbytte. Ved ensilering af lucerne og kløvergræs grøngødning og anvendelse som mobil gødning blev opnået en gødningsvirkning på 33-48 %, relateret til C/N forholdet i gødningen. Gødningsvirkningen af komposteret grøngødning var ca. halvt så høj som ved ensilering, og der var betydelige N-tab under komposteringen. Der fandtes ikke forskel i N-udnyttelsen af ensileret gødning ved nedharvning eller nedpløjning før såning af vårbyg. Det er mest hensigtsmæssigt at anvende grøngødning til foder eller biogas og recirkulere denne gødning, når det er muligt.


I 2011 og 2012 blev emissionen af lattergas bestemt i vårbyg i fem forskellige sædskifter, der var forskellige mht. brug af efterafgrøde og input gødning. I begge forsøgsår var efterafgrøderester en væsentlig kilde til lattergas, mens effekter af handelsgødning og (afgasset) gylle varierede. Ved afslutningen af
måleprogrammet blev jordprøver undersøgt med molekylære og biokemiske metoder for at afklare, om de store forskelle i C- og N-input afspejler sig i den mikrobiologiske biodiversitet. Selvom management-effekter kunne erkendes, er forskellene relativt små og indikerer, at biodiversiteten i meget høj grad defineres af jordtype og afgrødevalg.


Der er gennemført demonstrationsforsøg på praktiske landbrug omkring dyrkningsmetoder til større robusthed og øgede udbytter i planteavlen. Forsøgene har fokuseret på etablering af forskellige typer af efterafgrøder samt dyrkning af blandingsafgrøder og kombineret gødningsplacering og konkurrencestærk
vårsæd. Forsøgene har vist, at det er muligt at sikre en betydelig kvælstofforsyning gennem fikserende efterafgrøder, men at dette forudsætter tidlig etablering og dermed tidlig høst i den forudgående afgrøde. Blandsæd af korn og bælgsæd kan være med til at stabilisere udbytter på marker med varierende frugtbarhed og ukrudtsforekomst.


Det er gennemført en interviewundersøgelse hos 10 udvalgte landmænd af mulige barrierer i forhold til at implementere bedre strategier for næringsstofforsyning og ukrudtsbekæmpelse. Resultaterne har vist store forskelle mellem landmænd i fokus og præferencer, men at de væsentligste barrierer for
bedre driftsledelse og øgede udbytter i marken er manglende viden. Landmændene står dog ofte over for paradokset om fragmenteret viden, hvor forsøg på løsning af problemer fører til nye vidensgab. Interviewene viste således behovet for værktøj, der kan hjælpe landmændene med at skabe overblik over den nuværende viden og overføre denne til den specifikke bedrift.

 

Projektet har udviklet et billedværktøj (HighCrop Billedværktøj) til dialog mellem konsulenter og landmænd omkring strategisk planlægning. Det består af flere typer billedkort, der kan bruges til dels at synliggøre bedrifternes mål og strategi, dels til at udvælge de mest relevante indsatser til at optimere forsyningen med gødning og begrænsning af ukrudtsbestanden. Indsatskortene er udviklet i tæt samarbejde med projektets forskere inden for næringsstofforsyning og ukrudtskontrol, og hele billedværktøjet er afprøvet og vurderet af økologiske landmænd og konsulenter. Redskabet er blevet meget positivt modtaget - også med interesse fra udlandet. Men det har også vist sig, at det kræver opfølgning at få nye redskaber af denne type anvendt i rådgivning og undervisning. Redskabet er trykt i 400 eksemplarer, der kan rekvireres fra Videncentret for Landbrug.


Der er udviklet et regneark til strategisk planlægning omkring håndtering af kvælstof, kulstoflagring og ukrudtskontrol på økologiske planteavlsbedrifter (ØkoMark), som har benyttet information fra ovennævnte statistiske analyser og modeller. ØkoMark giver mulighed for på den enkelte bedrift at konsekvensberegne effekter af ændrede sædskifter, gødskning og ukrudtsbekæmpelse for udbytter, ukrudtsforekomst og kulstoflagring i jorden. Dette er os bekendt det første værktøj internationalt, der giver økologiske landmænd mulighed for strategisk vurdering af konsekvenser for ændret sædskiftevalg og driftsledelse i marken. ØkoMark er gratis tilgængeligt på LandbrugsInfo.


Projektet har afholdt en række demonstrationer og kurser for konsulenter og landmænd. Der er i 2011 afholdt en forsyningskæde-workshop omkring forskellige metoder til udnyttelse af grønmasse til energi og proteinfoder, og i 2012 er der afholdt en workshop omkring foderforsyning. Derudover har resultaterne
været præsenteret på en lang række konferencer, seminarer og workshops i både Danmark og internationalt.

 

Sammenfatning
Sammenfattende har projektets hypoteser kunnet bekræftes og for at overkomme det vidensgab, der er i praktisk økologisk planteavl, har HighCrop udviklet to strategiske værktøjer:

 

1) Et værktøj til dialog om strategisk planlægning, og

2) Et regneark til strategisk planlægning af sædskifter og dyrkning i marken.

 

Begge værktøjer er gratis tilgængelige for erhvervet, men yderligere indsats for at
fremme deres brug vil formentlig være nødvendigt.

 

 

Temadag om økologisk sædskifte

Som en del af det ICROFS koordinerede Organic RDD projekt High Crop, blev der 21. maj afholdt en temaeftermiddag i Foulums økologiske sædskifteforsøg.  Der var god interesse for arrangementet, hvor ca. 40 deltagere, fortrinsvist forskere og konsulenter fra landbruget, var mødt op. Læs mere....

 

 

Artikler om High Crop projektet:

Læs Specialkonsulent Kathrine Hauge Madsens (Videncentret for Landbrug, Økologi) to artikler om nogle af de foreløbige resultater fra High Crop:

 

Foreløbige resultater af efterafgrødeforsøg i økologiske markforsøg 2011

 

Vælg vårbygsorter med god ukrudtskonkurrence i økologisk jordbrug

 

 

Nedenfor finder du oversigt over årlige aktiviteter.

2012: Status og aktiviteter

Aktiviteterne har i 2012 fokuseret på følgende områder:

  • Analyse af effekter af kvælstofhåndtering og ukrudtstryk på udbytter, N-udvaskning og drivhusgasemissioner. Her er der foretaget statistiske analyser af data fra tidligere eksperimentelle undersøgelser (bl.a. fra langvarige økologiske sædskifteforsøg). Dette er foregået i samarbejde med andre nationale og internationale projekter.
  • Der er udarbejdet et modelkoncept for kvælstofforsyning (gødskning) og ukrudtsbekæmpelse (og forebyggelse) til brug for planlægningsværktøjerne. Modelkonceptet er baseret på eksisterende modeller og ovennævnte analyse af sammenhænge mellem dyrkningsfaktorer og kvælstofudbytter.
  • Et langvarigt forsøg med økologiske planteavlssædskifter på Foulum er fortsat i en modificeret form. Der måles udbytter, ukrudtsforekomst, N-udvaskning, lattergasemissioner samt biodiversitet i planteavlssystemer, som varierer med hensyn til grøngødningsafgrøder, energiafgrøder, efterafgrøder og gødskning.
  • Der er gennemført forsøg med N-udnyttelse og tab fra mobile grøngødninger og biogasbehandling af gylle og plantemateriale. Undersøgelserne omfatter målinger af tab under lagring af disse materialer samt markforsøg og laboratorieundersøgelser af N-udnyttelse og tab efter tilførsel i jorden.
  • Der er gennemført demonstrationsforsøg på praktiske landbrug omkring dyrkningsmetoder til større robusthed og øgede udbytter i planteavlen. Forsøgene i 2011 og 2012 har fokuseret på etablering af forskellige typer af efterafgrøder samt dyrkning af blandingsafgrøder og kombineret gødningsplacering og konkurrencestærk vårsæd. Forsøgene med udbyttestabilitet i blandsæd og gødningsplacering/konkurrenceevne fortsættes i 2013.
  • Det gennemførtes i 2012 en interviewundersøgelse hos 10 udvalgte landmænd om mulige barrierer i forhold til at implementere bedre strategier for næringsstofforsyning og ukrudtsbekæmpelse. Resultaterne har vist store forskelle mellem bedrifter og landmænd i barrierer afhængig af bedriftsspecifikke forhold og landmandens præferencer.
  • Projektet har udviklet et billedværktøj til dialog mellem konsulenter og landmænd omkring strategisk planlægning. Derudover er der udviklet et udkast til et regneark til strategisk vejledning omkring håndtering af kvælstof og ukrudtskontrol på økologiske planteavlsbedrifter, som har benyttet information fra ovennævnte statistiske analyser og modeller.
  • Projektet har i 2012 afholdt en række demonstrationer og kurser for konsulenter og landmænd. Der er i 2012 afholdt en workshop omkring foderforsyning.

 

2011: Status og aktiviteter:
Aktiviteterne i projektet i 2011 har fokuseret på følgende områder:

  • Syntese omkring effekter af kvælstofhåndtering og ukrudtstryk på udbytter, N-udvaskning og driv-husgasemissioner. Her er der foretaget statistiske analyser af data fra tidligere eksperimentelle undersøgelser (bl.a. fra langvarige økologiske sædskifteforsøg). Dette er foregået i samarbejde med andre nationale og internationale projekter.
  • Der er udarbejdet foreløbige koncepter for kvælstofforsyning (gødskning) og ukrudtsbekæmpelse (og forebyggelse) baseret på eksisterende modeller og ovennævnte syntese.
  • Et langvarigt forsøg med økologiske planteavlssædskifter på Foulum er fortsat i en modificeret form. Der måles udbytter, ukrudtsforekomst, N-udvaskning, lattergasemissioner samt biodiversitet i planteavlssystemer, som varierer med hensyn til grøngødningsafgrøder, energiafgrøder, efteraf-grøder og gødskning.
  • Der er igangsat forsøg med N-udnyttelse og tab fra mobile grøngødninger og biogasbehandling af gylle og plantemateriale. De foreløbige undersøgelser omfatter målinger af tab under lagring af disse materialer. I 2012 vil der blive gennemført markforsøg og laboratorieundersøgelser af N-udnyttelse og tab efter tilførsel i jorden.
  • Der gennemføres demonstrationsforsøg på praktiske landbrug omkring dyrkningsmetoder til større robusthed og øgede udbytter i planteavlen. Forsøgene i 2011 har fokuseret på etablering af forskellige typer af efterafgrøder. Dette fortsættes i 2012, hvor der også igangsættes forsøg omkring blandingsafgrøder og forbedret kvælstofhåndtering.
  • Det gennemføres i 2012 en interviewundersøgelse hos ca. 10 udvalgte landmænd af mulige barrierer i forhold til at implementere bedre strategier for næringsstofforsyning og ukrudtsbekæmpelse. I løbet af 2011 er der gennemført en møderække for at sikre planlægningen af interviewundersøgelserne.
  • Projektet vil udvikle strategiske planlægningsværktøjer til anvendelse dels via internettet og dels ved dialog mellem konsulent og landmænd. Der er foretaget planlægning af dette arbejde i 2011, men aktiviteterne vil først starte i 2012.
  • Projektet vil afholde en række demonstrationer og kurser for konsulenter og landmænd. Disse ak-tiviteter starter dog først i 2012. Der er i 2011 afholdt en forsyningskæde-workshop omkring bio-energi, biogas og grøngødningskæden.

Hent projektets publikationer (Organic Eprints)

Projektleder

Jørgen E. Olesen
Århus Universitet
Blichers Allé 20, Postboks 50
8830  Tjele

Tlf.:       87 15 77 78
E-mail:   JorgenE.Olesen@agrsci.dk



ICROFS Research

International forskning

ICROFS sekretariatet initierer, koordinerer og deltager i internationale forsknings-akvititeter.

 

EU forskning

Gennem de seneste år har EU financieret et stigende antal forskningsprojekter i økologiske jordbrug og fødevaresystemer.

 

SOAR
Link til Danish Research School for Organic Agriculture and Food Systems (SOAR).

ICROFS

 

ICROFS Publications

www.okologgen.dkFølg forskerne på video

Økologgen viser film og fotos fra løbende økologiske forsøg. Følgde enkelte forsknings-projekter på okologgen.dk.


ICROFS

 

ICROFS Publications

Tidligere nyhedsbreve
Find tidligere numre af ICROFS' nyhedsbrev.

Læs mere...

 

Tidligere Føjo e-nyt
Find tidligere Føjo e-Nyt fra før 2009. Læs mere...

 

Økoforsk

Intern kommunikationsservice fra tiden før ICROFS, da centret hed FØJO. Her findes megen information om økologiforskning fra før 2009.

Læs mere...

 

Bøger og rapporter

Find tidligere bog- og rapport-udgivelser fra ICROFS og det tidligere Føjo.

Læs mere...


Vidensynteser

Find information om ICROFS' vidensyntese.

Læs mere...

ICROFS










 

 
ICROFS


Rapporter venligst tekniske problemer til sitets webmaster

ICROFS Dansk ICROFS English