Økosystem Funktioner og Services af Biodiversitet i Græsmarker (EcoServe)
Multifunktionalitet med positive effekter på natur og samfund er et centralt element i økologisk jordbrug, og høj biodiversitet er afgørende herfor. Græsmarker har det største potentiale for at yde denne service, men økologiske græsmarker er store og biodiversiteten på dyrkningsfladen er lav.
Se video, hvor projektleder Jørgen Eriksen fortælle om et af delprojekterne her...
Se projektes hjemmeside her.
|
|
Formålet med dette projekt er at øge plantebiodiversiteten i græsmarken og markant forbedre økosystem funktioner og services i kæden natur-landmand-forbruger og for samfundet, og herigennem også øge markedsværdien af økologiske produkter. Vi vil:
- designe og demonstrere produktive og biodiverse græsmarker med felter af blomstrende planter,
- forbedre bier og andre bestøveres vilkår vha. blomstrende marker til hø eller ensilage,
- øge kulstoflagring vha. øget plantebiodiversitet og græs af længere varighed,
- producere oste af høj kvalitet baseret på hø med mange arter,
- undersøge sammenhænge mellem biodiversitet og ostekvalitet samt formidle indtrykket og historien til den gastronomiske verden og forbrugeren,
- udvikle markedsføringskoncepter for økologiske produkter med multifunktionalitet og
- beskrive økonomiske og miljømæssige perspektiver for multifunktionalitet i græsmarker på bedrift og regionalt niveau vha. systemanalyse, økonomisk modellering og livscyklusanalyse.
I forhold til Grøn Vækst bidrager projektet til øget biodiversitet, mere sammenhængende natur og øget økologisk areal.
Projektet er et samarbejdsprojekt mellem: AU-DJF, AU-NERI, KU-LIFE, Naturmælk, Meyers Madhus, Økologisk Landsforening.
2011: Status og aktiviteter:
Projektet har syv delmål, hvoraf der i 2011 er arbejdet med de første fire:
1) designe og demonstrere produktive og biodiverse græsmarker med felter af blomstrende planter
I 2011 er der etableret forskellige forsøg. På Aarhus Universitet, Foulumgård er etableret tre parcel forsøg. I det første forsøg findes 17 forskellige arter i renbestand, alle arter sammen og kløvergræs etableret i tre gentagelser. De fleste arter er valgt ud fra deres forventede egenskaber i forhold til bestøvere. I det andet forsøg er tre konkurrencestærke arter (cikorie, vejbred og kommen) etableret sammen med kløvergræs i ni gentagelser. I dette forsøg undersøges arternes konkurrence- dygtighed ved forskellige slætbetingelser. I det tredje forsøg er udlagt parceller med to arter, en urt og en bælgplante, i ni gentagelser. Bibernelle, hjulkrone og mælkebøtte er blandet med enten rødkløver, lucerne eller kællingetand. I dette forsøg undersøges arternes konkurrence i forhold til niche betingel- ser. Desuden er der på to Naturmælk-gårde er etableret parceller med 23 udvalgte arter og blandinger fra ovennævnte. I efteråret 2011 blev afviklet en offentlig markvandring på en af gårdene. I alt er der etableret 240 plots og langt den overvejende del er veletableret.
2) forbedre bier og andre bestøveres vilkår vha. blomstrende marker til hø eller ensilage
Til dette formål er der i 2011 er lavet registreringer i en række allerede etablere græsmarker til høslæt. Der er gennemført en indsamling mindre pr. lokalitet end planlagt, da bestøversæsonen på grund af det meget fugtige vejr i august stoppede tidligere end forventet. I 6 geografisk veladskilte områder er udvalgt 2-3 græsmarker af varierende alder siden omlægning (3->100 år), hvor græsset høstes til hø. På disse græsmarker er diversiteten af blomstrende bi-planter registreret, dvs. planter der besøges af bestøvende insekter, planternes blomstring og diversitet og antal bestøvende insekter. Vi er nu i gang med artsbestemmelsen af de indsamlede insekter og indtastningen af vegetationsdata. Det er derfor for tidligt at sige noget om data. Vores umiddelbare indtryk er dog, at den floristiske diversitet, som an taget i hypotesen, er af betydning for bestøver-diversiteten og at plantediversiteten var lav i de unge græsmarker. Hvad alderen af markerne i øvrigt samt gødskningsniveau og slættidspunkt betyder, er det dog for tidligt at sige noget om. Dog var det selvfølgelig tydeligt, at når marken slås, reduceres blomstringen og dermed også diversiteten af blomstersøgende insekter signifikant. Det er også vores umiddelbare fornemmelse, at det omgivende landskab er af betydning for bestøver-diversiteten.
3) øge kulstoflagring vha. øget plantebiodiversitet og græs af længere varighed
Der er gennemført registreringer af biomasse i overjordiske plantedele og rødder i et forsøg med tre
blandinger: 1) en urteblanding med 9 arter (bibernelle, bukkehorn, cikorie, kommen, kællingetand, kør- vel, vejbred, lucerne, og stenkløver), 2) en blanding bestående af 50 % af urteblandingen og 50 % af hvidkløver/rajgræs og 3) en blanding bestående af 5 % urter og 95 % hvidkløvergræs. Den overjordiske biomasse blev betydeligt forøget med øget urte-indhold og med gødningstilførsel ved en 4-slæt- strategi. I urteblandingen var rodbiomassen påvirket af blandingen med generelt flere store og færre mindre rødder end under kløvergræs, hvilket kan have stor betydning for omsætning af rodbiomassen efter ompløjning. Især kommen og lucerne havde mange store rødder også under pløjelaget. I øjeblikket undersøges i laboratorieforsøg omsætningen efter simuleret ompløjning ved bestemmelse af CO2- udvikling fra jorde med de forskellige blandinger i langtidsinkubationsstudier.
4) producere oste af høj kvalitet baseret på hø med mange arter
Det var planlagt at etablere mangeartsblandinger på to økologiske kvægbrug i 2011, men pga. af stor interesse blandt landmænd, er der i stedet etableret blandinger på tre gårde, som skal bruges til mæl- keproduktion i efteråret 2012. Den første består af almindelig rajgræs, hvidkløver, rødkløver, cikorie og vejbred. Den anden er yderligere tilsat lucerne, stenkløver, kællingetand, kommen, bibernelle, hjulkro-
ne og alm. røllike. Alle marker er veletablerede
Projektleder
Jørgen Eriksen
Århus Universitet
Blichers Allé 20, Postboks 50
8830 Tjele
Tlf.: 87 15 76 72
E-mail: Jorgen.Eriksen@agrsci.dk
|
