Mere om foreløbige resultater
Dyrkningssystemerne og miljøeffekter
Målet er at sammenligne økologisk og konventionel produktion, men også at sammenligne tre forskellige måder at dyrke økologisk på. Der sammenlignes både effekter på miljø og biologi i marken og på mange aspekter af produktkvalitet.
I det første økologiske system (O1) opnås det med tilførsel af gylle mens de to sidste økologiske systemer (O2 og O3) især er baseret på efterafgrøder og med meget lille tilførsel af gylle.
| I O3 systemet dyrkes der også mellemafgrøder, at fremme naturlig regulering af skadedyr i marken. Det gennemsnitlige udbytteniveau i O1 og O2 er på 82% af niveauet i det konventionelle system (C), men der er stor forskel imellem afgrøderne (fra >90% for havre og gulerod til 64% for løg). Udbyttet i O3 systemet er lavere fordi hver tredie grønsagsrække er skiftet ud med mellemafgrøde, men målt i udbytte per m grønsagsrække er udbyttet i O3 systemet faktisk højere end i O1 og O2 systemet. |
|
 |
Målinger af vækst, udbytter og næringsstoffer i systemerne har vist, at selvom grønsagerne gror stort set lige godt i de tre økologiske systemer, så sker det på meget forskellig baggrund. Målt på nitratudvaskning, eller hvor meget udbytte vi får per kg tilført N, er O2 og O3 systemerne 3-4 gange så effektive som C og O1 systemerne. Den store forskel findes i sammenligningen imellem økologiske systemer, mens forskellen på O1 og det konventionelle system er små.
De målte resultater giver en god baggrund for den modelsimulering, som vi kan bruge til sammenligning imellem økologiske dyrkningssystemer og i fremtiden også til rådgivning omkring forbedrede dyrkningssystemer i praksis.
Kvalitetsstudier
| Der er gennemført sensorisk test af kål, gulerødder og salat. Det mest markante resultat er faktisk at der kun findes få og små forskelle i kvalitet, selvom dyrkningsbetingelserne er meget forskellige i de fire systemer. Største forskelle i de testede sensoriske egenskaber mellem det konventionelle og de tre økologiske dyrkningssystemer er fundet for hvidkål i 2007, hvor der også blev fundet forskelle imellem de økologiske systemer indbyrdes. |
|
 |
Et interessant aspekt af resultaterne er at der er særligt store forskelle imellem konventionelle kål (C) og kål fra O3 systemet, selvom kålplanterne netop i de to systemer havde næsten identisk størrelse.
Proteinsyntese (proteomanalyse)
Det er lykkedes at adskille 1500-2000 proteiner fra gulerod og kål. Kun få af dem er påvirkede af dyrkningssystemet, men specielt for kål er der gode muligheder for at analysere hvilke proteiner der reagerer, fordi kål er meget nært beslægtet med Arabidobsis som er blevet studeret i mange studier. De foreløbige resultater tyder på at især enzymer der er involveret i planternes omsætning af sukkerstoffer og kvælstof, samt måske i ”detoxification” er påvirkede.
Insektbiologi
Vi har indtil nu fundet højere forekomst af insektpatogene svampe i jorden i de økologiske systemer end i det konventionelle, og resultaterne tyder også på højere diversitet. Mens det har været svært at finde forskelle f.eks. i aktivitet af kålfluer imellem systemerne, ser flere af kålfluens pupper have større dødelighed i de økologiske systemer. Resultaterne tyder på at jordbiologien er påvirket af de økologiske systemer. Derimod er det svært at måle om der er nogen på flyvende skadedyr om sommeren i denne type forsøg, hvor skadedyr udviklet i ét dyrkningssystem let kan bevæge sig til parcellerne i et andet dyrkningssystem og gøre skade der.
Læs mere om baggrunden for projektet 
Projektleder
Hanne Lakkenborg Kristensen,
Institut for havebrugsproduktion,
Forskningscenter Årslev,
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet,
Kirstinebjergvej 10, 5792 Aarslev.
Tlf. 8999-3233,
Fax 8999-3494.
E-mail: Hanne.Kristensen@agrsci.dk
|
