

Mere om foreløbige resultater
Det grundlæggende ønske om at anvende økologisk udsæd er ofte i modstrid med tilgængeligheden af tilstrækkelige mængder af frø af høj kvalitet. Dette kan være forårsaget af
- en utilstrækkelig frøproduktion
- dårlig frøkvalitet eller
- mangel på udsæd af sorter med dyrkningsværdige egenskaber for produktion i Danmark.
Gener fra de dyrkede afgrøder spredes via pollen og frø over tid og sted, såvel som ved håndtering under transport og lagring. Tilgængeligheden af økologisk, GMO-fri udsæd af sorter med dyrkningsværdige egenskaber i økologisk jordbrug er af afgørende betydning for integriteten i økologisk jordbrug.
Resistens mod stinkbrand
I hvede og triticale kan stinkbrand være en alvorlig udsædsbåren sygdom. Vi ved fra analyser af økologisk såsæd fra de seneste år, at sygdommen er begyndt at forekomme jævnligt, og at selv svage angreb i løbet af få år kan opformeres og give anledning til store tab.
| I projektet er undersøgt sorter af vår- og vinterhvede og af vår- og vintertriticale. Resultater fra undersøgelser viser, at hovedparten af de testede vinter-triticale sorter var resistente, og vår-triticale sorterne var stærkt resistente. De opnåede resultater viser et spændende potentiale for triticale i økologisk dyrkning. Hvis de dyrkede sorter ikke, eller kun i meget begrænset omfang, angribes af stinkbrand vil et af problemerne med økologisk såsæd være løst mht. en alvorlig skadevolder som stinkbrand. |
|

Spirende kerner |
Foderkvalitet ved samdyrkning af korn og bælgsæd
De foreløbige resultater viser, at der er forskel på, hvordan samdyrkning mellem kornarterne og bælgplanterne påvirker den høstede korns kvalitet. Proteinindholdet øges således mere i vårhvede i forhold til en monokultur, når det samdyrkes med ært og hestebønne end ved samdyrkning med lupin. Den samme effekt på proteinindholdet kan genfindes ved samdyrkning mellem de tre bælgsædsarter og vårbyg, men i en mindre grad for hhv. vårtriticale og havre.
Derimod reduceres vårbyg og vårhvedes stivelsesindhold som følge af samdyrkning med hhv. ært, hestebønne og lupin. Det viser sig endvidere, at hvedens foderværdi målt som hhv. FEso (foderenheder til søer), FEsv (foderenheder til dyr i vækst) bliver svagt reduceret ved samdyrkning med hhv. ært, hestebønne og lupin. Vårtriticales foderværdi ser derimod ikke ud til at blive påvirket af samdyrkning. Tilsvarende har de foreløbige resultater vist at proteinindholdet i lupin og hestebønne øges ved samdyrkning med hvede, byg, havre og triticale.
|
|

Samdyrkning |
Økologisk hvidkløver og GMO
Hvidkløver er én af de afgrøder, hvor de høstede frøudbytter i økologisk produktion er væsentligt lavere end i konventionel produktion p.g.a. skadedyr. Ved iblanding af græs i kløverudlægget kan frø- og foderproduktion kombineres, således at hvidkløveren kan afgræsses allerede i udlægsåret (efterår) og i frøavlsåret forud for blomstring.
Det løser ikke skadedyrsproblemet, men det sikrer en alternativ anvendelse af marken, og hvidkløverfrøproduktion egner sig særdeles godt på bedrifter med husdyrhold. Projektets resultater har imidlertid vist, at der kan være en relativt stor frøproduktion på blomsterhoveder i afgræsningsmarker. De udgør en væsentlig kilde til genspredning – et problem, hvis der i det konventionelle jordbrug anvendes GM-sorter af hvidkløver.
|
|

Genspredning |
Læs mere om baggrunden for projektet 
Projektleder
Birte Boelt, forskningsleder, Institut for Genetik og Bioteknologi,
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet,
Forsøgsvej 1,
4200 Slagelse.
Tlf.: 8999 3625
E-mail: Birte.Boelt@agrsci.dk
|