Mere om foreløbige resultater
Landskabsstruktur, diversitet og intensitet
Undersøgelsen af mulighed for at skelne mellem diversiteten (dvs. hvilken afgrøde der dyrkes og forekomst af småbiotoper) på forskellige marker vha. remote sensing har vist at der kan ses forskel på diversiteten på marker. Derved vil det også være muligt at identificere evt. forskelle på økologiske og konventionelle driftsformer ved hjælp af den udviklede metode. De registerbaserede analyser viser tydelige forskel med hensyn til arealanvendelse og gødskning på de økologiske kontra de konventionelle bedrifter. Der er således identificeret en stor variation mellem de økologiske bedrifter og marker, samt en stor geografisk variation med hensyn til de økologiske arealers placering i Danmark.
Artsdiversitet og fødekæder
Undersøgelsen af ukrudt-insekt fødekæder i to afgrøder i økologiske marker viste, at der var en højere ukrudts-biomasse i de økologisk dyrkede kornmarker end i marker, der var konventionelt dyrkede. Der blev imidlertid ikke fundet en direkte sammenhæng mellem ukrudtsbiomasse og den samlede insekt-biomasse. Yderligere analyser af de indsamlede data vil belyse, om der findes sammenhænge mellem udvalgte insektgrupper og forekomsten af de planter, de lever af.
|
|
|
Markskel og hegn
Undersøgelsen af i hvilken udstrækning hegn på økologiske bedrifter udgør et refugium for vilde plantearter, og om planterne udgør en rigere og mere varieret fødekilde for insekter og andre blomstersøgende dyr viste, at der er betydeligt flere blomstrende plantearter i hegnene på de økologiske brug sammenlignet med de konventionelle. Desuden fandt vi, at tætheden af de blomstrende planter også er større ligesom der var flere blomster pr. plante i hegn på økologiske brug end i hegn på konventionelle brug. Det er navnlig urterne, der er mere talrige.
Jordbundsforhold og hegnenes alder og struktur har naturligvis betydning for artsrigdommen, og sammenligningerne er foretaget mellem hegn, hvor disse forhold var ensartede for de to brugstyper.
I Bjerringbro og Fussingø området var jordbunden fattigere end på Djursland, og det afspejler sig i artsrigdommen.
Uanset jordbundsforholdene fandt vi, at det har stor betydning for artsrigdommen i hegnet, hvor længe de omkringliggende marker har været drevet økologisk. Undersøgelsen af hegnene viste også, at der var en stor udskiftning i dyrknings-praksis, hvor økologisk dyrkede landbrug om- og/eller tilbagelægges til konventionelt landbrug og vice versa. Resultaterne af undersøgelsen viste, at en kort periode med økologisk dyrkning har en meget begrænset effekt på biodiversiteten i hegnene. Der er derfor et behov for at finde yderligere incitamenter for at få længere perioder med økologisk dyrknings-praksis på landbrugene, såfremt der ønskes en øget biodiversitet i hegnene.
Artsdiversitet og pattedyr
Undersøgelsen af antallet af mus på henholdsvis økologiske og konventionelle brug viste, at der i det ene værkstedsområde (Bjerringbro), blev fanget signifikant flere rødmus i de økologiske hegn sammenlignet med konventionelle hegn. I græslandshabitaterne (enge og brakmarker) i samme område, blev der ligeledes fanget flere markmus, dværgmus og spidsmus på de økologiske områder sammenlignet med de konventionelle områder. En tilsvarende forskel blev kun fundet for markmusen i det andet værkstedsområde (Kalø). |
|
 |
Småbiotop-undersøgelsen viste en klar positiv sammenhæng mellem tætheden af småpattedyr og størrelsen på biotopen uanset driftsformen. Der var en tendens til, at tætheden var højere i de økologiske småbiotoper end i de konventionelle.
De foreløbige resultater tyder således på, at der er en positiv effekt af økologisk dyrkning på små-pattedyrspopulationerne. Der er dog en lang række andre variable, der også kan have indflydelse (f.eks. afstand til andre foretrukne habitater, bredden på habitatet etc.). Der vil derfor i den videre data-analyse blive fokuseret på hvilke effekter landskabsstrukturerne har på små-pattedyrspopulationerne.
Perspektiver og nyttiggørelse inden for den økologiske sektor
Ved hjælp af de registerbaserede data kan REFUGIA-projektets resultater mht. flora og fauna på markniveau og i læhegn generaliseres til nationalt niveau, og vi vil kunne komme med et bedre estimat over økologisk jordbrugs betydning som refugier for biodiversitet i det danske agerland, og herunder betydningen af forskellige økologiske driftsformer. REFUGIA-resultaterne har også vist, at det er vigtigt med kontinuitet i den økologiske drift for at opnå og bevare den positive effekt på biodiversiteten i hegnene.
Af interessante uafdækkede spørgsmål som REFUGIA-projektet har afledt hidtil kan nævnes:
Hvilke gevinster vil større sammenhængende områder med økologisk jordbrug (fx i hele nationalparker) kunne give i forhold til det eksisterende mere fragmenterede, økologiske landskab?
Kan økologisk jordbrug bidrage til at bevare/genskabe den økologiske diversitet i marken afbalanceret med kravet om udbytte? Hvad skal der til for at etablere og bevare fødekædesammenhænge i marken?
Hvilke effekter har landskabsstrukturerne på småpattedyrspopulationerne?
Det forventes at det på baggrund af resultaterne fra REFUGIA-projektet vil være muligt at komme med anbefalinger til hvordan den økologiske driftsform fremover kan tilpasses og udvikles med henblik på at opnå en forøget naturbeskyttelse og forøgelse af biodiversiteten i landbrugslandskabet.
Uanset driftformen er det dog vigtigt at inddrage naturhensyn i driften dvs. at der findes ekstensivt drevne arealer (græsmarker, overdrev, enge) til natur og direkte afsat arealer til natur.
Læs mere om baggrunden for projektet 
Projektleder
Liselotte Wesley Andersen, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Afdeling for Viildtbiologi og Biodiversitet, Grenåvej 12, 8410 Rønde.
Tlf.: 8920 1713. Fax: 8920 1514.
E-mail: lwa@dmu.dk
|
