- at øge samfundets, beslutningstageres og forbrugernes kendskab til den multifunktionelle rolle, økologisk landbrugsdrift har - med fokus på påvirkningen på naturen.
-at undersøge fødekæder, arts- og genetisk diversitet og interaktionen mellem flora og fauna i økologisk jordbrugsdrift sammenlignet med konventionelt jordbrug.
Resultater
• Økologiske kornmarker har mere ukrudts-biomasse
end konventionelle.
• Der er flere blomstrende planter i økologiske
hegn end konventionelle, forudsat at den økologiske
drift er længerevarende og kontinuert.
Hegn på økologiske bedrifter kan derfor være
en bedre fødekilde for fx bestøvende insekter.
• Der er flere små pattedyr i biotoper omgivet aføkologisk dyrkede arealer frem for konventionelt
dyrkede arealer.
• Genetiske undersøgelser af markmus viser atøkologisk dyrkning ikke er den vigtigste faktor
til at forudsige populationsstørrelsen og den
genetiske diversitet. Økologiske marker virker ikke
som genetisk reservoir for denne art. Dette antyder,
at andre landskabsfaktorer end driftsformen også skal
inkluderes i naturforvaltningsplaner for at bevare flere
arter (biodiversitet) i det agrare landskab.
• Undersøgelse af relationen mellem forekomster af
agerhøns og procentvis økologisk dyrket areal i 20
udvalgte værkstedsområder fordelt rundt i landet
indikerer en tendens til en øget tæthed af agerhøns i
områder med procentvis større økologisk dyrket areal.
• Fjernmålinger fra fly eller satellit, kaldet "remote
sensing", kan skelne hvilken afgrødetype der dyrkes,
samt forekomsten af småbiotoper.
• Uanset driftformen er det vigtigt at inddrage
naturhensyn i driften, dvs., at der findes ekstensivt
drevne arealer (græsmarker, overdrev, enge) til natur
og direkte afsatte arealer til natur.
