Mere om foreløbige resultater
Ægproduktion
De foreløbige resultater viser, at det er muligt at dyrke nye proteinafgrøder i Danmark, som er interessante for økologisk ægproduktion i forhold til kravet om 100 % økologisk foder fra 2012. Via grovfodertype kan æggenes blommefarve ændres i en mere gul/rød retning, hvilket for forbrugerne er interessant.
Visse grovfodertyper har bidraget til en sensorisk kvalitet, som opfattes mere positivt. En dobbelt-formålsrace (æg- og kødproduktion) viste sig at være underlegen m.h.t. ægproduktion, men visse parametre tegner et æg af højere kvalitet fra denne genotype i forhold til en konventionel høne. Sidstnævnte er lovende i forhold til udvikling af en mere etisk forsvarlig ægproduktion uden den i dag praktiserede aflivning af hanekyllinger umiddelbart efter udklækning.
Integreret kyllinge- og æbleproduktion
Foreløbige resultater tyder på positive effekter på æbleproduktionen ved samproduktion med slagtekyllinger. Der er i den sensoriske bedømmelse af kyllingekødet fundet mange signifikante forskelle i forhold til afstamning, fodertype og slagtealdre, hvilket indikerer, at der er store muligheder for udvikling af differentierede kyllingeprodukter med høj spisekvalitet.
| Forsøget har vist, at den sensoriske profil af ’frugt-kyllingerne’ er markant anderledes sammenlignet med konventionelt producerede, uden at dette blev oplevet som negativt af smagspanelet. Det er således muligt at producere kyllingekød med både høj etisk og sensorisk kvalitet, der lever op til forbrugernes forventninger og dermed kan retfærdiggøre en merpris. |
|
 |
I fremtidige projekter er det vigtigt at belyse effekten af forskellige fodringsstrategier (herunder lokalt produceret foder) på kyllinger med forskellige væksthastigheder, samt muligheden for at øge fjerkræets fouragering i forskellige afgrødesystemer.
Diversificeret svinekødsproduktion
Der er fundet klare forskelle mellem en traditionel dansk race og en moderne krydsning m.h.t. kødets udseende og visse smagsegenskaber - til fordel for den traditionelle race. Dette er interessant i forhold til at øge forbrugernes betalingsvillighed for økologisk svinekød. Et tilsyneladende mere roligt temperament gør den traditionelle race interessant i et system som det økologiske baseret på fritgående dyr.
|
|
 |
Der er imidlertid nogle klare produktionsmæssige begrænsninger ved brug af en traditionel race i et system som det afprøvede. Der er behov for at undersøge effekten af racekombination på produktion, kødkvalitet og velfærd i et system, hvor grisene i endnu højere grad er integreret i afgrødesystemet, og hvor grisens evne til fødesøgning og jordbearbejdning udnyttes.
Fruktanholdige fodermidler på smågrises mave-tarm sundhed
Foreløbige resultater viser ingen entydig effekt af cikorie på indvoldsorme, men forekomsten af Ascaris larver tenderede til at være lavere, når grisene havde fået tildelt cikorie. Ved brug af en DNA-typing metode blev det fundet, at cikorie har en positiv effekt på bakteriefloraen i tyndtarmen. Cikorien reducerede også midlertidigt udskillelsen af campylobacter, som er en vigtig human sygdomsfremkaldende bakterie.
Generelt var forekomsten af parasitter og E. coli meget lav, hvilket kan være et tegn på et uventet (uventet i forhold til tidligere observationer på udegående grise) højt immun respons i grise produceret under økologiske forhold (udendørs miljø kombineret med høj fravænningsalder).
Samlet set lover resultaterne godt for en god mave-tarm sundhed ”på trods af” udendørs produktion, hvor bakterier og parasitter kan overleve i lang tid. |
|
|
Fruktanholdige fodermidler til slagtesvin
De gennemførte forsøg viser, at både lupin og cikorie i foderet forbedrer spisekvaliteten hos so- og hangrise efter bare to ugers fodring op til slagtning. Specifikt reducerer det markant ornelugt i kød fra hangrise. Det tyder således på, at lupin eller cikorie i foderet kan overflødiggøre kastration i økologisk svineproduktion. Dette vil have stor betydning for økologisk svineproduktions troværdighed, idet kastration af hangrise synes uforenelig med produktionens målsætning om husdyrvelfærd. Der er bl.a. behov for nærmere undersøgelser af fruktanrige fodermidlers tørringsprocedure, især temperaturens indflydelse på fruktanindhold og -kvalitet.
Fodring af slagtesvinene med lupin blot én uge før slagtning reducerede også udskillelsen af campylobacter bakterier, hvilket kan være med til at forbedre fødevaresikkerheden for forbrugerne. Den korte foderændring forrykkede også bakteriefloraen i tarmen, bl.a. med flere af de gavnlige bifidobakterier. Resultaterne tyder dog på, at både varighed og timing i forhold til slagtetidspunktet har betydning for effekten af foderet.
Læs mere om baggrunden for projektet 
Projektleder
Anne Grete Kongsted, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Forskningscenter Foulum, P.O.Box 50, 8830 Tjele.
Tlf.: 8999 1252; Fax 8999 1200.
E-mail:
AnneG.Kongsted@agrsci.dk
|
