Mere om foreløbige resultater
WP1 og WP2: Afgræsning, fodring og mælkekvalitet
Der har i perioden 2007 og 2008 været gennemført afgræsningsforsøg med varierende mængder af afgræsning ligesom mængden af hvidkløver og rajgræs varierede i marken. Der indgik både besætninger med Holstein køer og besætninger med Jersey køer.
| Resultaterne viser, at for besætninger med Holstein køer er der en klar sammenhæng mellem indtaget af græs og indholdet af alfa-linolensyre (n-3 fedtsyre) i mælken, mens denne sammenhæng ikke ses tydeligt i mælk fra Jersey besætninger. Dette kan relateres til forskelle i d-9 desaturase effekt eller forskelle i evnen til af hydrogenere umættede fedtsyrer i vommen. |
|
 |
Ved lagring af mælken blev der fundet en signifikant sammenhæng mellem indholdet af linolsyre i mælken og akkumuleringen af oxidative forbindelser som hexanal.
Resultaterne viser, at oxidationen er negativt korreleret til E-vitamin. Der er ligeledes fundet sensoriske forskelle mellem mælk fra Holstein køer og Jersey køer ligesom græsmængde og ensilage kvalitet påvirker mælkens flavour.
Perspektiver
Der er i øjeblikket megen fokus på, ud fra et ernæringsmæssigt syn, at øge mængden af alfa-linolensyre i mælk, men de foreløbige data indikerer, at dette er vanskeligt i Jersey besætninger. Der bør dog også være fokus på, at koen har en naturlig høj vom omsætning hvor koen selv syntetiserer en væsentlig andel af fedtet. Nye resultater indikerer at kort- og mellemkædede fedtsyrer er gavnlige i forhold til at hindre udvikling af metabolisk syndrom og dette kan kobles med et koncept omhandlende naturlighed.
WP3: Mælkens håndtering
Fodringens indflydelse på aktiviteten af enzymer der er ansvarlige for de novo syntese af kortkædede fedtsyrer viser, at der forekommer en signifikant nedregulering af syntesen af fedtsyresynthase i mælk fra køer fodret med rødkløver. Dette kan være betydende for fedtsyresyntesen og fedtprocenten i mælk der er afgørende for mælkens egnethed til pumpning i forbindelse med malkning.
WP kører primært i 2009.
WP4: Skånsomme pasteuriseringsmetoder
Infusionsvarmebehandling og mikrofiltrering har været undersøgt i relation til mikrobiologi, induktion af fysiske ændringer, sensorisk kvalitet og kemiske ændringer.
Inaktivering af mikroorganismer synes at være mindst ligeså god ved infusionsvarmebehandling som ved HTST pasteurisering (HighTemperaureShortTime).
Koaguleringstiden øges ved højere pasteuriseringstemperatur og gelstyrken øges ligeledes ved øget pasteuriseringstemperatur.
Sensoriske analyser viser, at høje infusionspasteruriserings temperaturer påvirker mælkens sensoriske egenskaber og beskrives som en negativ flavour med en eftersmag, der er metallisk og astringerende. Lavere infusionpasteuriseringstemperaturer giver ophav til pappet flavour, medens kontrolmælken er sødlig og majsagtig. En række enzymer er påvirket af pasteuriseringstemperatur således var xanthin oxidase fuldstændig inaktiveret ved de anvendte pasteuriseringstemperaturer. Alkalin phosphotase aktivitet var fundet at blive reaktiveret ved infusionspasteurisering.
Sensoriske data indikerer at infusionsvarmebehandling giver en mælk der er associeret med en række negative smagsattributter. Dette gælder ikke den mikrofiltrerede mælk. Ved forbrugertest viser data, at ustandardiseret infusionsvarmebehandlet mælk har positive smagsattributter.
Perspektiver
Infusionsvarmebehandling synes at være en mulig varmebehandling ved produktion af mælkeprodukter med en lav omsætningshastighed. Mikrofiltrering synes at være et skånsomt alternativ til lav pasteurisering.
Mere om baggrunden for projektet 
Projektleder
Jacob Holm Nielsen, forskningsleder, Institut for Råvarekvalitet,
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet,
Forskningscenter Foulum, Blichers Allé 20, Postboks 50, 8830 Tjele.
Tlf. 8999-1163, Fax: 8999-1564.
E-mail: jacobh.nielsen@agrsci.dk
|
