Mere om foreløbige resultater
Det er i stigende grad store bedrifter med mange køer, som præger billedet i økologisk mælkeproduktion. Konsekvensen er, at afstandene bliver for store til afgræsning af markerne langt fra stalden. Derfor er der meget græs i sædskiftet tæt på stalden og det bliver intensivt afgræsset. Dette forskningsprojekt belyser problemstillinger med relation hertil. I markforsøg undersøges strategier for sammensætning af sædskifter og management i græsmarker. Helt konkret arbejdes der med ind- og udmarkssædskifter, hvor indmarken er tæt på stalden med mulighed for afgræsning.
På nuværende tidspunkt ca. halvvejs i projektet kan fremhæves følgende interessante resultater:
Gode muligheder for græsmarker af længere varighed
Forsøgene viser, at udbytterne i kløvergræs ikke er markant påvirket af græsmarkens alder fra 1. til 4. brugsår, og selv ældre marker giver tilfredsstillende udbytter. Det har stor betydning for mulighederne for at have en stor andel græs tæt på gården og dermed muligheden for at afgræsse med store besætninger. Udbytteresponsen for gødningstilførsel er ofte beskeden i forsøgene og uafhængig af alder idet kløveren i stort omfang kompenserer for reduceret tilførsel af gødning. Med udgangspunkt i resultaterne udarbejdes et modelværktøj som inddrager gødningsrespons og transportomkostninger i en økonomisk optimering af gødningsfordelingen.
Udvaskningen af nitrat kan reduceres med management
Udvaskning ved afgræsning kan være stor, men forsøgene viser at simple midler såsom reduktion af gødningsinput eller vekslen mellem afgræsning og slæt kan reducerer udvaskningen betydeligt. Det er især vigtig i græsintensive sædskifter tæt på gården. Tilsvarende kan en effektiv efterafgrødestrategi forhindre nogen væsentlig udvaskning efter ompløjning af græsmarkerne. Vi har dog på et enkelt punkt, efter majs, problemer med at kontrollere udvaskningen.
Positive effekter af artsrigdom i græsmarken
Der har i forsøgene været positive erfaringer med at iblande rødkløver i den traditionelle rajgræs/hvidkløver-blanding. Det har givet en udbyttemæssig robusthed og det giver landmanden større fleksibilitet mht. græsmarkens benyttelse. Der er også gode erfaringer med urter i græsmarken mht. både etablering, udbytte, kvalitet og dyrenes ædelyst. Urterne har dog meget forskellig konkurrenceevne ved forskellig management, og skal de fylde meget i marken, er der behov for optimering.
Årsager til kløvertræthed afklaret
Det er lykkedes at finde en væsentlig årsag til problemer med etablering af hvidkløver, kaldet kløvertræthed. Fritlevende rodsårsnematoders larver invaderer kløverplantens rødder, som herved ødelægges. De huller, rodsårsnematoden laver, gør det lettere for plantepatologiske svampe og bakterier at komme ind i rødderne. Rodsårsnematoderne er således en vigtig del af det kompleks, som forårsager kløvertræthed. Der arbejdes nu videre med dyrkningsstrategier, som modvirker kløvertræthed.
Læs mere om baggrunden for projektet 
Projektleder
Jørgen Eriksen, Det Jordbrugsfaglige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet, Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele.
Tlf.: 8999 1870; Fax:
E-mail: jorgen.eriksen@agrsci.dk
|
