Mere om foreløbige resultater
Bybefolkningens krav til økologiske fødevarer, fødevarekæder og markeder
For metropoler i Egypten, Brasilien og Kina er der en betydelig vækst i lokalt producerede økologiske varer/lokalt organiserede kæder. De lokalt organiserede kæder er typisk baseret på stor-skala og specialiseret produktion. Ressourcesvage landmænd har svært ved at få adgang til disse markeder, og har således begrænset ’nytte’ af udviklingen og det økologiske produktsortiment vil være begrænset (i forhold til landets eget potentiale).
| Disse forhold svækker økologiens betydning både som fattigdomsbekæmper og som miljøgode i landene. Der er behov for initiativer til at muliggøre ressourcesvage landmænds inklusion i den økologiske fødevarekæde. Et udviklingsperspektiv kan hensigtsmæssig være at skabe rammerne for at knytte de ressourcesvage landmænd til de skabte markeder. |
|
|
Projektet kan afmontere myten om at økologien i ’de nye lande’ alene har til formål at forsyne det rige Nord, og økologisk jordbrugs- og fødevareproduktion er således også en selvstændig udviklingsmulighed for disse lande.
Agro-økologi for økologiske landbrugssystemer
Der er bl.a gennemført undersøgelser på i alt ca 250 økologiske og konventionelle landbrug i Brasilien, Kina og Egypten. Anvendelse af input, næringsstof-flow, ukrudtstryk og afgrødernes sundhed er beskrevet, og det er undersøgt hvordan jordbrugernes levevilkår påvirkes afhængig af, om de har adgang til et certificeret marked.
Det overordnede billede er, at den økologiske produktion organiseres efter aftagerfirmaernes logik (tæt på en direkte vertical integration) med fokus på specialiseret produktion og substitution af ikke-økologisk input til en given afgrøde med økologisk input. Det gælder f.eks for undersøgte systemer til produktion af grønsager til frossen eksport (Kina) eller storbyforbrug (Brasilien). Den væsentligste lokale effekt ved certificeret produktion er, at kemiske sprøjtemidler undgås, hvilket anses for at have væsentlig betydning for sundheden blandt de involverede.
I Brasilien er der en større national interesse for alternativt landbrug baseret på agro-økologiske principper, men ikke nødvendigvis som internationalt anerkendt certificeret økologi. Groft sagt ser det foreløbigt ud til at denne form for økologi i højere grad understøtter bæredygtig udvikling og beskyttelse af naturressourcer end den certificerede økologi.
Produktorienteret miljøvurdering
Som eksempler bruges økologisk appelsinjuice produceret i Brasilien og økologiske sojabønner produceret i Kina og importeret til Danmark. Endvidere planlægges undersøgelser af økologiske kartofler fra Egypten.
Foreløbige resultater tyder på, at transporten udgør ca. 20-50% af de valgte produkters drivhusgasemissioner fra gård til supermarked / grovvare-selskab.
For frugt, frilandsgrønsager og landbrugsafgrøders drivhusgasemissioner betyder transporten relativt mere end for animalske produkter, idet den totale drivhusgasemission er mindre.
Endvidere har transportformen meget stor betydning. Transport af et kg produkt med lastbil fra Italien koster f.eks. mere end dobbelt så mange drivhusgasemissioner som transport med skib fra Brasilien.
Institutioner og levevilkår
I case landene Brasilien, Kina og Egypten samt i Østafrika er der foretaget en dataindsamling vedr rammerne for certificering, offentlig støtte til forskning og udvikling, involvering af den private sektor i udviklingen af økologisk jordbrug samt styrke og kohærens i de overordnede politiske initiativer.
Der tegner sig to hovedstrømninger mht til at understøtte økologisk udvikling. Mens populært sagt økologi i Brasilien understøttes over en bred front med offentlige investeringer, certificering, forskning og uddannelse, har myndighederne i Kina primært satset på at få certificeringen på plads.
Det betyder, at mens økologi i Brasilien i højere grad er en integreret del af lokalsamfundet med et hjemmemarked, og stor græsrodsaktivitet med udvikling af økologimålsætninger og alternative ideer til anerkendelse end en IFOAM certificering, bliver økologien i Kina primært forretningsorienteret med henblik på at opfylde eksportmarkedets behov.
Der er en stadig større anerkendelse blandt internationale udviklingsorganisationer om økologiens mulige bidrag til udviklingen i fattige landområder, hvilket smitter af på landenes egne interesser i at understøtte økologisk jordbrug. Jvf. projektets resultater er det således vigtigt at denne interesse ikke alene fokuserer på (ukritisk) certificering. |
|
 |
Helhedsvurdering af økologisk landbrug i et globalt perspektiv
Indien bruges som case til at vurdere konsekvenser af omlægning i stor skala, bla.a fordi forholdene i Indien i kraft af landets størrelse har en effekt på den globale fødevaresituation, fordi der i Indien anslåes at være af størrelseordenen 200 mio underernærede mennesker (primært i landområderne) og fordi det blev vurderet, at det her var muligt at fremskaffe de relevante data. Der er indsamlet data fra ca 350 jordbrugere fordelt på tre regioner, som sammen med modelarbejde indgår i vurderingen.
Den foreløbige konklusion er, at økologisk jordbrug reelt KAN øge fødevaresikkerheden for de involverede fattige landmandsfamilier gennem
1) øget indkomst / lavere inputomkostninger og gældssætning og
2) mere varieret afgrødevalg og anvendelse af mellemafgrøder, der betyder større bidrag til hjemmeforbruget af fødevarer.
Sammenfattende tyder projektet på at implementering af økologisk jordbrug i udviklingslande reelt kan fremme fødevaresikkerhed og levevilkår for de involverede jordbrugere. Det synes især at være tilfældet hvor implementeringen er baseret på lokalt baserede ideer om alternativt landbrug.
|
|
 |
Hvor implementeringen af økologisk jordbrug er drevet af certificeret økologi til eksport er det mere tvivlsomt, om det fremmer den overordnede bæredygtighed.Det skyldes dels at den certificerede produktion har en tendens til at være firmastyret, hvor der er fokus på enkeltafgrøder nærmere end et økologisk system, og det skyldes dels, at de ressourcesvage landmænd ofte har vanskeligheder med at blive en del af denne værdikæde (eller er i stand til at opnå en del af merprisen). Herved opnås hverken den fulde miljømæssige effekt eller et særligt bidrag til fattigdomsbekæmpelse.
Hvis denne konklusion holder, når projektet er færdigevalueret, understreger det behovet for at global handel med økologiske varer kommer til at inkludere et element af fair-trade og miljødokumentation. Og et meget væsentlig spørgsmål at få forskningsmæssigt belyst vil være at undersøge, hvordan fair-trade aspekter hensigtsmæssigt kan inkluderes i en økologisk mærkning for globalt handlede varer (hvilke indikatorer kan bruges med hvilken ’sikkerhed’ og hvordan). Samtidig understreger projektet betydningen af lokalt/nationalt ideologisk engagement vedr implementering af alternativt landbrug. Der er behov for at understøttede internationale udviklingsorganisationer med relevant viden om hvilke mekanismer, der kan tages i anvendelse under forskellige socioøkonomiske forudsætninger.
Mere om baggrunden for projektet 
Projektleder
John Erik Hermansen, Forskningsleder, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø,
Postboks 50,
8830 Tjele.
Tlf.: 8999 1236.
E-mail: John.Hermansen@agrsci.dk
|
