Mere om foreløbige resultater
Målingerne i sædskifteforsøget er blevet gennemført i perioden 2006 til 2008. Den mest intensive målekampagne blev gennemført i 2008 og en del af målingerne gennemføres fortsat. Målingerne i CROPSYS suppleres af undersøgelser i syv tilknyttede danske og EU financierede projekter.
Store forskelle i udbytter
| Der er i projektperioden opnået lige så høje udbytter i økologisk vårbyg med efterafgrøder og gødning som ved konventionel dyrkning. Derimod har de økologisk dyrkede vinterhvede og kartofler givet lavere udbytter end ved konventionel dyrkning. Udbytterne i hestebønne har varieret meget mellem forsøgssteder og år, og i nogle situationer har økologisk dyrkning (især uden gødning) givet lavere udbytter. |
|
 |
Kvælstof og rodukrudt begrænser udbyttet
Forsøget bekræfter, at udbytterne i økologisk dyrket korn er begrænset af tilgængeligheden af næringsstoffer (især kvælstof) samt af ukrudtskonkurrence (især rodukrudt). Derimod spiller sygdomme og skadedyr en rolle for afgrøder som kartofler og hestebønne. Forsøget har vist, at det har været muligt at stabilisere problemet med rodukrudt gennem at inkludere en rækkeafgrøde (kartofler) i sædskiftet kombineret med enten forårs- eller efterårsbekæmpelse. Men det har ikke været muligt at eliminere eller væsentligt reducere problemet. Det er også muligt at sikre kvælstofforsyningen til forårssåede afgrøder gennem anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder, dog ikke hvis der skal gennemføres en efterårsbekæmpelse af rodukrudt.
Der udestår således fortsat et stort behov for at udvikle dyrkningssystemer, som eliminerer problemet med rodukrudt og som sikrer et effektivt plantedække året rundt, hvilket formentlig kun kan opnås gennem at inkludere en større andel af flerårige afgrøder i sædskiftet, f.eks. til bioenergianvendelse.
Jordkvaliteten generelt bedst i det økologiske sædskifte
Jorderne på de tre forsøgslokaliteter har forskellig forhistorie, og selv efter 12 år forsøgsmæssige forskelle er der fortsat stor forskel mellem lokaliteterne i jordkvalitet. Målingerne på jordens fysiske, kemiske og mikrobielle egenskaber viser dog forskelle mellem systemerne, hvor der generelt opnås de bedste egenskaber i det økologiske sædskifte med kløvergræs og de dårligste egenskaber i det konventionelle sædskifte. |
|
 |
Mindre rodbiomasse ved konventionel dyrkning
Der er i forbindelse med et PhD studie gennemført målinger af rodbiomasse i vinterhvede. Her viser resultaterne overraskende en tendens til mindre rodmasse i konventionel vinterhvede sammenlignet med de økologiske behandlinger, på trods af betydeligt højere udbytte og overjordisk biomasse ved konventionel dyrkning. Dette har formentlig stor betydning for både mikrobiel aktivitet og jordkvalitet, men er også afgørende for systemernes totale CO2 balancer. Yderligere studier på dette område er stærkt påkrævet.
Målinger af Lattergas
Foreløbige opgørelser af målinger af lattergasemissioner viser mindre forskelle mellem systemerne, men også antydninger af at efterafgrøder kan være en betydende kilde til lattergasemissioner.
Læs mere om baggrunden for projektet 
Projektleder
Jørgen E. Olesen, Forskningsprofessor,
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet,
Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø,
Postboks 50, 8830 Tjele,
Tlf. 89 99 16 59, Fax: 89 99 16 19.
E-mail: JorgenE.Olesen@agrsci.dk
|
